torsdag den 8. august 2013

Mindre ulykke på landevejen

Da jeg i dag kom cyklende, mellem Allinge og Sandvig, kom der en ældre mand (på min alder) cyklende på den modsatte cykelsti. Pludselig væltede han om på cyklen, og lå derved delvis ude på kørebanen, hvor bilerne kunne have ramt ham, hvilket de heldigvis ikke gjorde.

Jeg cyklede hurtigt tværs over vejen for at komme den tilskadekommende til hjælp, samt ilede andre fodgængere hen til den forulykkede. Manden havde ingen faldhætte (nogen kalder en sådan for en styrthjelm/cykelhjelm) på, og da hans ansigtsfarve var lig en tomat, havde jeg bange anelser om hans helbred.

Da jeg fik ham på rette køl, var han nærmest lidt fornærmet over, at der var folk der ville hjælpe ham. "Jeg faldt bare", sagde han og fortsatte, "Har du aldrig prøvet det?" hvilket jeg kun kunne bekræfte.

Jeg prøvede at forklare ham, at kunne jo være blevet syg - og derved faldet om på cyklen? Tilbage var, at manden ikke ville have hjælp, så jeg lod de andre tage over, hvorefter jeg fortsatte min planlagte træningstur. Jeg havde en svag mistanke om, at manden havde fået "en pind i øret" inden cykelturen, da ikke helt forstod den røde farve i ansigtet - "en pind i øret" kunne forklare farven!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar