lørdag den 10. august 2013

Store Legedag i Nyker

Otto havde fine fornemmelser
Så blev det "Store Legedag" (ja, det hedder det altså!) i Nyker. Det er 10. år dette arrangement kører i Nyker på Bornholm. Efter Bornholms dyreskue er lukket og slukket, er Store Legedag blevet det helt store familiesammentræf.


Store Legedag

Vi havde vort norske barnebarn, Otto, med i år, hvilket han var rigtig godt tilfreds med. Store Legedag byder nemlig på rigtig mange forskellige aktiviteter - på et meget stort område bag skolen i Nyker.
Danmarks stærkeste mænd kom på arbejde i dag

Som sædvanligt er det Nyker Maskin & Trucker Show, som står for arrangementet.

Der var udstillere af enhver art, selv øens politiske partier havde fundet frem til en plads på området (der er jo kommunevalg senere på året!).

Også vort lokale byggemarked fra Allinge, havde en større udstilling, hvor grill var et af de ting, der var i højsædet.


Mange aktører på banen

Otto og mormor i en snak om noget popkorn
Et arrangement, hvor Danmarks stærkeste mænd konkurrerede, trak en hel del tilskuere.
Hjemmeværnet havde et større område, hvor de kunne vise og gøre opmærksom på deres virke på øen.

Selv motocrosserne fra Aakirkeby var i aktivitet på et større område, hvor de rigtig kunne more sig. I det hele taget, var der et utal af aktører på hele området i Nyker.


Et meget stort område i Nyker
"Allatingas" i aktion på den store scene

Der var opstillet en større scene, hvor gruppen "Allatingas" spillede. Her i dag havde folk nok med at se og medvirke i alle arrangementets aktiviteter, så "Allatingas" spillede næsten for sig selv. Men i aften bliver der sluttet af med musik og dans i det store telt, så scenen med musikerne skal nok få sin gavn.

Naturligvis var der et større område, hvor man kunne bespises, hvilket de mange mennesker også havde fundet ud af, så der var travlhed bag diskene med at servere pølser og øl over til de mange kunder.

Joh, det var et rigtig familietræf, der var stablet på benene i Nyker.


Otto i aktivitet
Otto fandt hurtigt en jeep med en monteret LMG'er

Otto prøvede at kaste med øvelseshåndgranater
på Hjemmeværnets øvelsesplads. Otto fik 200 point, men dette var ikke nok til at vinde - desværre.

Denne præmie ville han ellers godt have med hjem til Elverum i Norge.

Selv en helikopter var der på pladsen. Med et beløb på kr. 295,- kunne man få en tur på 10 minutter. Det er da også en slags penge for så kort en tur!

Selv om helikopteren var en dyr fornøjelse, stod den ikke stille ret mange minutter på jorden.

Et billede af vejret i Nyker, blå himmel med skyer. I baggrunden ses en
traktor for fulde omdrejninger (sort røg).
Store Legedag lever helt op til sit navn

Der var lastbiler/trucker af enhver slags - og selvfølgelig var der også traktorer i større størrelser. Veteranbiler, motorcykler, kraner - og jeg skal komme efter dig! Joh, Otto havde julelys i øjnene hele tiden.

Naturligvis havde et sådan arrangement også et traktortræk arrangement - men der var så mange tilskuere, at det var umuligt at overvære ordentligt. Så skal man næsten have et tilskuertribune, og det er vel for meget at forlange for en enkelt weekend?

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar