søndag den 22. september 2013

Flot opbakning til bøsseparret i byen Sig

Der var ikke mangel på opbakning, fra Sig's borgere, til det bøssepar fra Aarhus, der havde søgt at forpagte Sig Kro - men fik afslag, med en begrundelse om, at Sig ikke var parat til et bøssepar.

Ifølge Keld Christensen og hans kæreste Dinghao Wang, kom afslaget fra hotellets ejer, Karl Kristian Nielsen, der udtalte, at Sig, som ligger ved Varde i det sydlige Vestjylland, ikke var parate til bøsser.

Det var ikke en melding som Sig's borgere ville acceptere, så de gik på gaden for at demonstrere deres holdning overfor denne udtalelse, som de bestemt ikke var enig i.

Karl Kristian Nielsen mener, at han er blevet misforstået, og vil derfor ikke komme med en undskyldning overfor bøsseparret.

Helt ærligt, jeg tror ikke, at Karl Kristian Nielsen har forstået budskabet fra byens borgere. Der er helt klart tale om en diskriminering af parret, og den sag bør forfølges derefter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar