søndag den 15. september 2013

Joel Andersen og Melstedgård

Den omtalte detalje fra grovkøkkenets skorsten på Melstedgård
Da Joel og Alice Andersen besøgte os for kort tid siden, talte vi om mine billeder jeg havde taget på Melstedgård, hvilke kameraer jeg havde anvendt, samt, og ikke mindst, hvordan jeg havde udvalgt mine motiver.

Mine argumenter for udvalget var hvad jeg så i mit indre som et godt motiv - samt, hvad motivet havde at fortælle mig, for motiver er ikke "bare døde ting"!

Vore venner havde prøvet at komme på besøg på Melstedgård, men havde fundet den lukket, hvilket de var kede af, da de tog hjem om onsdagen - og nu var det allerede søndag. Da de var kørt, gik jeg ind på hjemmesiden om Melstedgård, og fandt, at gården havde lukket om lørdagen, hvilket forklarede oplevelsen om lukningen, så derfor sendte jeg en sms til Joel og Alice om åbningstiderne.

Den gamle violin fra karlekammeret fortæller selv sin historie
Da jeg så modtog billederne fra Joel Andersen, var der to billeder med fra Melstedgård, hvilket jeg var glad for, for disse motiver kunne ligeledes "tale" til mig. Når man ser på motiverne, fortæller disse en lang historie om de personer som engang har boet der.

Lemmen ved skorstenen - og navnlig området omkring lemmen bærer sit præg af hele det virke som den har været en del af i historien omkring Melstedgård.

Og prøv at kaste et blik på violinen i karlekammeret - denne violin er en yderst levende ting, der har bragt sit bidrag til høstfester, bryllupper, fødselsdage - alle med glæder som minder, men den har også virket til begravelser. Violinen er bestemt et meget vigtigt element i historien om Melstedgård.

Så er der motivets placering i billedet. Dette er heller ikke noget tilfældigt i Joel Andersens blik for et godt billede.

Et godt fotografi er ikke bare et tryk på knappen - det er meget meget mere, som denne fotograf har forstået til fulde.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar