søndag den 15. september 2013

Kan man lære noget i et TV 2 studie?

Bloggeren, cykelrytteren og pensionisten Erik Krog, 
var en tur på TV 2 Bornholm - i Aakirkebystudiet
Da jeg blev ringet op af TV 2 Bornholm, som havde fundet interesse i manden bag bloggen "Pensionist på Bornholm", havde jeg meget lidt lyst til et interview i studiet - indrømmet. Jeg bad da også om betænkningstid før jeg accepterede indbydelsen.

Og hvad har jeg så lært af seancen?

Ja, jeg har da lært at se mig selv udefra, hvilket man ikke har mulighed for i dagligdagen, så hvis der bliver tale om en næste gang i Aakirkeby, vil jeg forsøge at rette et par ting.

Men hvad så med menneskene bag TV 2 Bornholm, dem jeg kun ser på skærmen af og til - og så alle dem jeg slet ikke ser, men møder i studiet i Aakirkeby. Har jeg lært noget af dette møde?

Da jeg ankom til TV 2 Bornholm, blev jeg i første omgang placeret i et "venteværelse", hvor der både var kaffe og aviser til at fordrive ventetiden med. Kort efter kom min TV-værtinde, Helene Høm, som lige ville bruge 10 minutter på, at få et lidt bedre indtryk af mig.

Jeg fik samtidig oplyst lidt om den kommende seance, så jeg fik lidt mere ro på. Jeg fik det helt klare indtryk, at medarbejderne havde gjort deres hjemmearbejde ret godt. Der var ikke meget, der blev overladt til tilfældighederne.

Selve udsendelsen "Mellem os" virkede yderst professionelt udført, dog kunne jeg godt have tænkt mig, at oplyst lidt mere om spørgsmålene inden (det var jo første gang jeg prøvede dette). På den anden side skulle det heller ikke virke som et totalt indstuderet og kontrolleret manuskript - det ville have ødelagt udsendelsen.

Udsendelsen var ikke et direkte indslag, men der blev heller ikke klippet i det, hvilket jeg fik fortalt hele to gange, inden jeg gik i studiet.

Her bagefter, har jeg et helt andet syn på medarbejderne på TV 2 Bornholm, og jeg tager gerne hatten af (jeg har en hat) for deres arbejde her på Bornholm.

Foto: Randi Krog Belseth

Ingen kommentarer:

Send en kommentar