torsdag den 26. september 2013

MMA-fighter bruger sine kræfter "konstruktivt"?

To fightere i buret - alt er tilladt.               Foto: Fra nettet
Så forleden i TV et indslag om MMA-fighting, hvor den danske MMA-fighter, Christian Colombo, forklarede, hvorfor han havde valgt denne "sportsgren". Det var bl.a. på grund af, at han dermed kunne anvende sine mange muskler på en konstruktiv måde!

Christian Colombo er til daglig pædagog!

Nu er MMA-fighting en yderst brutal "sport" - ja undskyld jeg skriver "sport" på denne måde, for jeg mener ikke MMA-fighting har noget som helst med sport at gøre!

MMA-fighting foregår mellem to modstandere i et bur, hvor alt er tilladt for at smadre modstanderen - og jeg mener smadre modstanderen. Kun hvis modstanderen selv opgiver - eller hvis han ikke selv er i stand til det, kan en dommer stoppe kampen. Men det er helt givet en "sport", hvor risikoen for at invalidere/slå sin modstander ihjel, er klart til stede. Derfor er dette ingen sport!

Så den næste to meter høje Christian Colombo udtalelse om, at han anvender sine mange muskler på en "konstruktiv måde", skulle have været formuleret således - på en destruktiv måde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar