tirsdag den 15. oktober 2013

Beredskabsstyrelsen på Hammershus

Muren med Beredskabsstyrelsens belysning
Denne aften havde Beredskabsstyrelse Bornholm sat af til belysning af Hammershus ruiner.

Lad mig sige det med det samme, at jeg har set bedre belysning, end det der blev præsteret her til aften. Om der så er blevet sat flere lamper på, efter vi var gået, må stå hen i det uvisse - for os!

Vi har før været inde på "Borgen" under disse forhold, så vi havde ikke megen lyst til at prøve det igen, da det er sværere at komme tilbage end at komme ind - men en hel del tog dog chancen, selv om der var rigtig mange, det tog "synet" et stykke udefra.

Ved at anvende et godt kamera, fik jeg bedre fat i den farvede
belysning end den man kunne se med det blotte øje.

Det var derfor også fra denne afstand, at jeg slog mit stativ med kamera op, for at tage billeder af "Hammershus lysshow". Beredskabsstyrelse Bornholm havde 72 års jubilæum, hvilket kunne aflæses i lyset på Hammershus' mure.

Mange mennesker kom hen og fik en sludder med os, og de fandt hurtigt ud af, at hvis de skulle have nogle gode billeder med hjem, kunne det ikke lade sig gøre uden et stativ - dertil var det for mørkt.




Der var en del farver, som desværre ikke var så tydelige som billedet viser

Vi undrede os over, at der ikke var lys på den store mur, som i øjeblikket er under restaurering, men måske var det på grund af stilladserne?

En turist spurgte beredskabsstyrelsen, om der senere kom mere lys på "Borgen", hvilket de kunne afvise - der kom ikke mere lys end det vi kunne se.


Her ved indgangen til Hammershus - der er lidt "krigsmotiv" over det


Da vi kørte hjem igen, var det lidt problematisk med at komme ud, da alle parkeringspladser - og mere til, var besat.

Rigtig mange mennesker havde fundet vej til Hammershus på denne meget milde oktoberaften - som forøvrigt er min fødselsdag.



Her det samlede billede af "Hammershus lysshow", udført af Beredskabsstyrelse Bornholm
Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar