lørdag den 19. oktober 2013

Efterårsgoder

Parykbusken har fået endnu stærkere farver

Efterårstiden, er årstiden for de mange farver, som naturen beriger os med. Selv om foråret er den tid, hvor vi nyder de mange lysegrønne farver, som navnlig vore bøgeskove er så kendt for, så er der bestemt endnu flere farver i et efterår.

Hver gang jeg er ude på cyklen, i denne tid, lader jeg blikket vandre på meget andet end selve vejen, da udsynet har hele farvepaletten at vælge imellem.

Men ligesom om foråret, med de lysegrønne bøgeskove, så er det kun en kort tid moder natur giver os denne glæde.


Havet er allerede dukket frem i vort synsfelt.






Om foråret bliver vore skove meget hurtigt mørkegrønne, hvor lyset efterhånden har svært ved at slippe igennem, og på samme hurtige måde forlader de mange farver vore træer og buske, så der efterhånden kun er de nøgne blade tilbage - og så venter vinteren.

Vinteren kan være en rigtig træls tid, hvilket de sidste par år har lært os, dog har den også en positiv side, da de nøgne træer giver os et rigtig godt udsyn til havet - noget vi savner om sommeren. Så hvis vor nabo fælder sine træer, vil han ikke få et eneste ondt ord her fra os.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar