torsdag den 3. oktober 2013

Forvirring om de "stigende" ejendomspriser

For et stykke tid siden, kunne en glad TV-journalist berette, at ejendomspriserne nu igen var stigende! Ja, der var tale om en ca. 3% stigning, så journalisten gik helt i selvsving over, hvad det nu kunne få af muligheder i form af "friværdi", med et boom af nye køkkener m.v., som dette sikkert kunne føre med sig.

Nu er det måske gået helt hen over den pgl. journalists hoved, at ejendomspriserne er faldet en hel del siden den globale finanskrise indtræf for ca. 6 år siden, så der er et godt stykke vej op til de priser fra dengang, det var før krisen. En anden journalist begyndte sågar at tale om ejendomprisernes "himmelflugt" - gu' ve' hvilken planet de journalister befinder sig på?

Så kom ejendomspriserne fra sidste kvartal - og de viser, at ejerlejlighederne (i København) er steget i pris, samt - at huspriserne på landsplan er faldet i samme kvartal. Dette fortæller, at ejerlejligheder og huspriser nu er på samme niveau, så priserne er helt ens for disse to kategorier.

Men der er godt nok langt igen til det, som omtalte journalister fablede om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar