tirsdag den 5. november 2013

Bogen "Gul feber"

Omslaget på bogen "Gul feber"
I går udkom Michael Rasmussens bog, "Gul feber". I ugen op til denne dag for udgivelsen, havde der været en heftig debat i dagspressen om bogen, samt, havde Michael Rasmussen udleveret eksemplarer til udvalgte dagblade, med en klausul om, at bogen ikke måtte videregives til andre.

Dagbladet BT var ikke en af de udvalgte, som havde fået et eksemplar, men de havde da gjort alt, hvad de kunne for et få fat i et eksemplar - men Berlingske havde fået et eksemplar, og på forunderlig vis, havnede bogen så på BT. Til dette havde Michael Rasmussen så en mening om, en mening, der helt klart beskyldte BT for tyveri m.v.

Herefter fløj det om ørerne med dopingbeskyldninger på navngivne cykelryttere fra Michael Rasmussens bog, da bogens indhold nu kom på diverse dagblades forsider. Selv om folk ikke havde læst bogen, så havde alle en mening om bogens indhold.

Det var i hvert fald ikke reklame "Gul feber" manglede inden udgivelsen den 4. november 2013.

Lad mig slå helt fast, da jeg i tidernes morgen kørte cykelløb, havde vi aldrig et eneste eksempel på, at cykelryttere udleverede hinanden - det gjorde man bare ikke! Men nu tilhører jeg også en ældre generation end Michael Rasmussen

I dag har vi et samfund, hvor vi opfordres til, af myndighederne, at angive naboer for socialt bedrageri, hvilket også sker i stor stil. Også politiet benytter sig af dette tiltag, hvilket en pensioneret politimand engang kommenterede overfor mig, "Det er ikke borgernes opgave, at udføre politiarbejde - kun politiet", og han tilføjede, "jeg er på ingen måde imponeret over politiets arbejde i dag!"

Allerede i dag har har Michal Rasmussen måtte "bide nogle af sine påstande i sig", da han i bogen har skrevet, at hele Rabobank-holdet var dopet, hvilket har fået to tidligere spanske holdkammerater til at true med en retssag. Herefter har Michael Rasmussen korrigeret sine udtalelser med, at han ikke har set Oscar Freire eller Antonio Flecha tage doping!

Dette betyder ikke, at Michael Rasmussen ikke mener, at de har taget doping - slet ikke!

Alle har tilsyneladende en mening om "Gul feber" - men hvor mange har læst bogen? Jeg købte bogen i går - på udgivelsesdagen, og jeg er godt i gang med at læse den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar