onsdag den 20. november 2013

Bornholm blev SF-frit område

Winni Grosbøll (S) borgmester de næste 4 år
Det blev en rigtig gyser i går nat, da resultatet af kommunalvalget løb hen over skærmen. SF havde 4 mandater i den gamle kommunalbestyrelse, og da resultatet af Rønne endnu manglede, var det alligevel så sikkert, at man godt vidste, hvilke partier der måske kunne finde sammen i en konstituering.

Derfor satte Socialdemokraterne og Venstre sig sammen (som de også gjorde for 4 år siden) - alle øvrigt partier blev ikke indbudt. Det begyndte at ligne en aftale fra sidst, selv om Venstre var gået 2 mandater tilbage.

Steen Colberg Jensen (V) kom slet ikke i nærheden af
borgmesterposten denne gang
Dog var DF og de Radikale ret sikker på, at de ville blive kaldt ind til mødet med S og V, da de ikke kunne forestille sig, at de ikke skulle være med i en konstitueringsaftale. Men sådan blev det ikke!

Også Leif Olsen, fra SF, blev spurgt om de ikke burde sidde med ved bordet, men Leif Olsen, som på dette tidspunkt virkede lidt rystet, var mere interesseret i resultatet fra Rønne, som endnu ikke var kommet - om SF overhovedet kom ind i den nye kommunalbestyrelse. Den havde jeg ikke lige set komme. Jeg var godt klar over, at SF gik meget tilbage - men at tabe alle deres 4 mandater?!?

Da resultatet fra Rønne tikkede ind på skærmen, stod det helt klart - Bornholm var blevet et SF-frit område.

Omkring kl. 01:00 blev det bekendtgjort, at Winni Grosbøll (S) fortsatte som borgmester, med Steen Colberg Jensen (V) som viceborgmester. S og V havde alene lavet en aftale, hvilket resulterer i, at de har de øvrige partier som direkte modstandere. For mig lyder det ikke særligt klogt, men på den anden side, så går vi en spændende tid i møde på Bornholm.

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar