onsdag den 20. november 2013

Bornholm Rundt for 10 år siden

Mogens Ipsen og Geert Bentzen lige inden starten på vor træningstur
Da vor datter, Randi, boede her på Bornholm, og var ansat som grafiker på Bornholms Tidende, tog jeg hvert år fra Jylland til Bornholm, for at deltage i motionscykelløbet "Bornholm Rundt". En af medaljerne (den fra 1999) fik mit barnebarn, Jon, som er født i Rønne, som et minde for hans fødeår her fra Bornholm.

Da så Randi ventede sit andet barn i 2003, skulle den procedure gerne fortsætte, så jeg tilmeldte mig igen "Bornholm Rundt" - dog havde jeg ikke noteret mig helt datoen for løbet, så jeg ankom til Bornholm en hel uge før løbet skulle køres.

Undertegnede - med min gamle hjelm
Da jeg stadig havde et arbejde, der skulle passes, havde jeg ikke tid til at blive på øen i så lang tid - men det skulle ikke forhindre mig i, at mit nye barnebarn, Asta, at få sit minde i form af medaljen.

Jeg tog så min cykel og kørte lige omkring Bodil Munk (ja, hende kendte jeg også dengang) og forklarede hende situationen. Bodil gav mig medaljen, mens jeg lovede at køre øen rundt inden jeg tog tilbage til Jylland igen.

Medaljen afleverede jeg til Randi, som lige skulle på arbejde igen inden hun kunne holde fri. Da medarbejderne på "Tidende" så medaljen på Randis bord, måtte de lige have en forklaring. Derefter var dagens historie reddet for "Tidende" den dag.

Dagen efter fik jeg en opringning fra en Geert Bentzen, han ville godt med på en træningstur rundt om øen - og kort efter ringede Team Ole Almeborg og tilbød mig følgeskab. Min situation var hurtigt blevet kendt på Bornholm.


Her får jeg en lille snak med Ole Almeborg
Da vi alle mødtes i Rønne, ikke så langt fra Ole Almeborgs bolig, blev jeg set an, på samme måde som cykelryttere plejer at gøre, "hvor stærkt kan han køre?"

Da vi cyklede ud mod flyvepladsen, blev jeg hurtigt klar over, at Geert Bentzen var den der havde mest at skyde med, men de andre fulgte ret godt med.

Efter Dueodde, op mod Nexø, var farten ikke sat ned, nærmest tværtimod, så jeg spurgte Ole Almeborg, om gruppen altid kørte så stærkt, da farten var en del højere end den jeg før havde kørt i motionscykelløbet. Ole så på mig og svarede "det bliver ikke ved med at gå på den måde". Da vi nåede bakkerne efter Svaneke, blev gruppen også splittet, den høje fart havde gjort sin virkning.

Her med Jon og Asta med deres medaljer. Mine
 børnebørn er født i Rønne, men bor nu i Norge.





Lige før Gudhjem stod en af deltagerne på hovedet, da hans gearskifte gik ind i baghjulet. Derefter ringede han efter konen for at blive kørt hjem - vi andre fortsatte mod Rønne, hvor Geert Bentzen flere gange viste, at han havde flere kræfter i behold end OA-gruppen.

I 2004 boede vi så i Tejn. En dag, på en træningstur, cyklede jeg Ole Almeborg og Mogens Ipsen op lige før Hasle. Mogens Ipsen var ved at falde af cyklen, da han genkendte mig - men nu boede jeg på Bornholm.

Hvert år hilser jeg på Mogens Ipsen, da han altid er at finde på Østre Skole under Bornholm Rundt. Mogens cykler vist ikke mere, men han kan ikke undvære miljøet.

Foto: KB Jakobsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar