mandag den 25. november 2013

En lufthavnsburger i Rønne lufthavn

I dag sendte jeg Birthe af sted til Norge. Hendes rejser gik over Rønne til Kastrup, og videre til Gardermoen ved Oslo.

Vi ankom i god tid til lufthavnen i Rønne, så vi havde tid til "en bid brød", inden Birthe skulle igennem Check in og security - og da det "duftede forbandet godt" fra lufthavnscafeen/restauranten,  "Hos Casper", faldt vi for en af deres specialiteter - en lufthavnsburger.

Helt nøjagtig, er der tale om en 250 gr. hjemmelavet burger med bacon og ost - serveret med kryddermayonnaise og tomatsalsa. Og selve "bollen", er noget helt for sig selv - og ikke mindst - meget sprød.

Det tog omkring 20 minutter før vi fik den serveret - men den var bestemt værd at vente på. Med Poul Pava i mente - og ikke mindst deres priser, så var det her - på alle måder, en langt bedre oplevelse i Rønne lufthavn. Og så var der rigeligt at spise, så det kan vi med rigtig god samvittighed anbefale :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar