fredag den 8. november 2013

"Gul feber" og den type bøger

Jesper Skibby
Jeg har vist læst alt, hvad der kan læses om professionelle cykelrytteres tilståelser - med hensyn til dopingmisbrug. Ja, det vil sige - jeg mangler altså én bog"!

Da Jesper Skibby, i sin tid, udgav sin bog, "Forstå mig ret", blev jeg meget skuffet over, at en cykelrytter kunne få sig selv til, at udlevere sine "brogede erindringer" - i en bog! Den bog - som gammel cykelrytter - ville jeg slet ikke læse.

Jeg dømte ikke Jesper Skibby for bogen, da jeg ikke havde læst den, men i min verden, i min sportsgren, var dette helt utænkeligt! At udlevere sig selv og sine kammerater. Og så på skrift!

I dag, har jeg fået den opfattelse, at det Jesper Skibby gjorde, var meget grænseoverskridende - da han var den første i cykelsporten, der gjorde dette tiltag. Det må bestemt ikke have været let. På et tidspunkt skal jeg også læse den bog.

Michael Rasmussen



Michael Rasmussens bog, "Gul feber" er meget lig Tyler Hamiltons bog, "Det hemmelige løb". Naturligvis er det to forskellige forfattere (med hjælp en del fra et par journalister), med hver deres baggrund, men beskrivelsen af dopingmiljøet er meget ens.

Både Lance Armstrong og Tyler Hamilton har da også fortalt (og sørme også rost), at Michael Rasmussens beskrivelse er meget korrekt.

Et par af de navne, som Michael Rasmussen udleverer i bogen, har siden gået til bekendelse.

Men hans påstand om, at hele rabobankholdet var dopet, har fået rabobankrytterne, Oscar Friere og Juan Antonio Flecha, til at true med en retssag.

Michael Rasmussens bog
Dette har fået Michael Rasmussen til at korrigere sin udtalelser til, at han aldrig har set Oscar Friere og Juan Antonio Flecha tage doping. Jeg læser denne korrektion som, at de stadig er under stærk mistanke for doping, men Michael Rasmussen har ikke ved selvsyn set det - og intet andet!

Efter jeg har læst bogen, er mit syn på Jesper Worre, UCI og DCU (i denne forbindelse) stadig den samme, men det kan vel næppe undre nogen?

Jeg har den opfattelse, at bogen er meget ærlig - selv efter alle de løgne som Michael Rasmussen har indrømmet, men de løgne har han ikke været ene om.

Politikere har også meget tit et problem med sandheden, og alligevel stemmer folk på dem?

Om sponsoren, Rabobank, har været vidne til dopingmisbruget, må stå hen i det uvisse, men nederst på side 190 skriver Michael Rasmussen, om Tour de France 2006, hvor han fik den prikkede bjergtrøje, "Jeg har gjort mit bedste for banken, fordi jeg trodsede holdets ledelse. jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvor meget bestyrelsesformanden vidste. Hvor dumme er de? tænkte jeg".

Mange har en meget kontant mening om Michael Rasmussens bog - dog uden at have læst den. Deres mening kan jeg slet ikke tage alvorligt.

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar