mandag den 18. november 2013

Landbruget og pesticider

Forleden dag kunne jeg læse i Jyllands-Posten, at vore landmænd hamstrer pesticider. Grunden var, at den 1. juni steg priserne på pesticider så markant, at det fik landmændene til at gå amok i indkøb af omtalte. Prisstigningerne skyldes, at pesticiderne har en yderst uheldig virkning på vort miljø.

Flere af de midler, der er solgt ekstra af, er meget slemme for vandløbsorganismer – især krebsdyr. Andre midler tager alt andet, hvad der kan krybe og gå på markerne. Det er virkelig uhyggeligt læsning for en miljømand.

Når det så er sagt, så forstår jeg slet ikke miljømyndighederne. En ting er, at man sætter priserne op for at forhindre brugen af midlerne, men man gør intet helhjertet her. Hvis omtalte pesticider er så skrappe for vort miljø, så burde der være en helt anden lovgivning på området.

Den hamstring, der nu er sket i landbruget, har miljøministeriet selv en andel i. Hvis man/vi vil have rent grundvand, bevare vore krebsdyr, samt andet, der lever på vore marker, så forbyd da stoffet.


At tro, at man kan forhindre pesticider på vore marker ved en prisstigning, er sgu for naivt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar