søndag den 17. november 2013

Måne over Tejn

Gu' ve' om Skipperkroen i Tejn kunne finde på, at smøre et stykke smørrebrød som hedder "Måne over Tejn", som et direkte modstykke til "Sol over Gudhjem"?

Om ikke andet, så har jeg taget et billede, her til aften, af månen over Tejn - og på et eller andet tidspunkt, så får jeg vel nok styr blænde, lukketid og alt det andet som en god fotograf har helt på ryggraden.

Billedet er taget fra vor terrasse ud over Østersøen, og som man kan se, er der snart ingen blade tilbage på træerne.

Efter en meget flot efterårsdag, her i november måned, sluttede dagen af med en helt rolig aften, hvor vinden helt havde mistet pusten. Og det kan vi slet ikke være utilfreds med.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar