søndag den 10. november 2013

Novemberhilsen fra fotografen Joel Andersen

Billedet er fra Boserup Skov i sin flotte farvepragt.
Det er efterhånden blevet en tradition, her på bloggen, at jeg har indlæg af fotografen Joel Andersens billeder, men det er også ret usædvanlige billeder jeg får tilsendt.

For snart en måned siden begyndte skoven at "falme". Ja, jeg tillader mig at skrive falme i anføretegn, da farverne på vore løvfældende træer tager hele farvepaletten i brug.




Her, Auderød Skov, i sit efterårsdress.
Lige så flot, som vi tager en lysegrøn bøgeskov til os, lige så flot er efterårets farver inden bladene falder af træerne.

Falme betyder, at den oprindelige farve mistes, bliver blegere, evt. lysere ved lyspåvirkning. Okay, bladene mister sin oprindelige farve, men blegere pga. lyspåvirkning?

Det med at falme, er vel et temperamentspørgsmål, når vi taler om træer?


Om foråret er asketræet et af de træer, som kommer sidst med sine blade, men træet er også et af de første, som smider bladene. Og et blik i haven fortæller mig, at de træer, som endnu holder fast i bladene, er kirsebær- og egetræet, samt har vor bøgehæk en fantastisk flot farve, hvor bladene endnu er intakt.

En redefuld svaler - der nærmest er umættelige for svalemor.
Joel Andersen har også været på "jagt" efter svalen - eller landsvalen, som er den der er flest af i Danmark.

Landsvalen kendes på den nærmest metalskinnende blåsorte overside og en rustrød pande og strubeplet. Halen er forlænget med ydre halefjer, hvilket er kendetegnende for dens ageren i luften.

Den lange hale kræver en god kondition, hvilket man slet ikke er i tvivl om, når man ser svalen i arbejde.

Ungerne gør hele tiden opmærksom på sig selv. 

Svalen er også knyttet til menneskets beboelse, da vi ser svalen bygge reder helt tæt på hvor vi færdes til daglig.

Svalerne hører derfor også helt naturligt i de danske stalde, hvor de nærmest kan bygge reder hvor de vil.

Udtrykket "én svale gør ingen sommer" kommer af, at svalen ankommer til ynglestedet på meget forskellige tidspunkter.

Det har ligeledes været opfattet, at være en helligbrøde, at slå en svale ihjel!


En grøn frø
Her på adressen i Tejn, har vi hvert år svaler overnattende i vor carport, hvor vi altid bliver gjort opmærksom på deres ophold ved, at under deres sovepladser, er der temmelig meget fuglelort på fliserne. Indtil nu, har svalerne ikke bygget rede i carporten, men det kommer sikkert en dag.

De sidste billeder, af Joel Andersen i denne omgang, er af den grønne frø. Og frøer adskiller sig meget væsentligt fra den mere "hæslige" tudse.

Den grønne frø er stor, grøn og med sorte pletter. Den kan blive op til 11 cm lang. 
Sommeren igennem holder den til omkring vandhuller, hvor der typisk tilstøder en skov op til vandhullet. Arten er gået meget tilbage, da mange vandhuller bliver ødelagt, eller bare forringet, hvilket er nok til, at den grønne frø forsvinder. Derfor er arten også fredet i Danmark, så den må ikke samles ind eller slås ihjel. Dog må æg og haletudser godt samles ind i begrænset antal.

Den grønne frø findes i det østlige Danmark og pletvis i Jylland. Den er ret almindelig i Det Sydfynske Øhav. Den findes på flere isolerede øer som Årø i Lillebælt, Vejrø ved Samsø, Romsø i Storebælt, sat på Christiansø ved Bornholm.
Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar