søndag den 29. december 2013

Danmark fængsler da ikke lovlydige borgere?

Det er da kun kriminelle vi kaster i fængsel, ikk'? - eller?!?


I Danmark gør vi rigtig mange dumme ting, en af de sidste jeg har læst om er, at myndighederne smider en mand 14 dage i fængsel, da han ikke kan betale for en kloakering, som Guldborgsund kommune har fået etableret bl.a. ud for Klaus Knudsens ejendom.

Klaus Knudsen har ikke de 55.000 kroner, som det nye kloakeringsanlæg koster ham, og da han ikke kan låne pengene i banken, har kommunen valgt at melde ham til politiet. I sådan en sag, har han ikke en Kinamands chance for at slippe for en eller anden form for straf. Dertil er kommunens magt alt for stor.

Hvis det var kommunen, der havde "gjort i nælderne", ville sagen havde været en del anderledes, for så lovliggør kommunen bare fadæsen!

Det er ikke bare et postulat jeg komme med her, da dette er set gentagne gange - mange steder i landet.

Men det bliver det ikke mere rigtigt af!


I omtalte tilfælde, har man så afsagt en dom over Klaus Knudsen - 14 dage i fængsel!!!!

Manden er overhovedet ikke kriminel, han har bare ingen penge. Hvad skal det så hjælpe at smide ham i fængsel, det bliver han sgu da ikke et bedre menneske af - nærmest tværtimod.

Det må da kunne lade sig gøre, at finde en acceptabel afdragsordning!

Måske kommer det af, at alt for mange af vore politikere, der sidder i folketinget og vedtager landets love - aldrig har haft et helt almindeligt arbejde. De aner overhovedet ikke hvad der foregår udenfor Christiansborgs mure.

Det er på tide, at vi stiller andre krav til vore politikere - for når vi er kommet så langt, at vi smider ikke kriminelle i spjældet, så er den da helt gal!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar