onsdag den 18. december 2013

Et rigtigt dumt kort at trække, Fru Statsminister!

Erna Solberg, statsminister i Norge
Nu er det altså ikke vor statsminister, Helle Thorning-Schmidt, jeg denne gang hentyder til, selv om hun er indblandet i sagen - men derimod den norske statsminister, Erna Solberg!

Den norske statsminister forsvarer vor statsminister i sagen med selfie-fotoet i Sydafrika (Helle Thorning-Schmidt, Barak Obama og David Cameron), ved mindehøjtidligheden for Mandela.

Erna Solberg har trukket "kvindekortet" i sagen, og mener derfor, at kritikken imod Helle Thorning-Schmidt, ene og alene skyldes, at hun er en kvinde!?! Helt ærligt, den påstand er ikke bare langt ude, den er helt hen i vejret! At gemme sig bag "kvindekortet" siger en hel del om den norske statsminister. Prøv da, i det mindste, at være lidt saglig i sagen!

Helle Thorning-Schmidt
En ting er, hvad det afrikanske folk har af traditioner, i en forbindelse med en mindehøjtidlighed, en anden er, og de statsledere, der repræsenterer hver deres respektive lande i mindehøjtidligheden, må, i det mindste, leve op til det de er udsendt til - netop, at repræsentere deres lande værdig i mindehøjtidligheden, hvilket man næppe kan påstå, at vor statsminister gjorde!

Forøvrigt var der to andre med i seancen - begge mænd! De er, helt på samme måde, blevet kritiseret for deres ageren i "selfie-sagen"!

Så, Erna Solberg, stik lige piben ind, og koncentrer dig om dit arbejde i Norge!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar