onsdag den 18. december 2013

I Australien kan man også det der med doping!

Bjarne Riis - smilet skyldes nok ikke den omtalte sag
Det er ikke ligefrem den bedste julegave for Bjarne Riis. Holdets australske rytter, Michael Rogers, er blevet taget for doping.

Michael Rogers er blevet testet positiv for stoffet clenbuterol, en prøve, der er taget den 20. oktober i år, hvor Michael Rogers vandt Japan Cup. Det er det selv samme forbudte stof, som holdkollegaen, Alberto Contador, for et par år siden blev testet positiv for.

Contadors undskyldning var dengang, at han havde spist en forurenet bøf, der måtte have indeholdt stoffet clenbuterol. Michael Rogers forklaring, så langt, er lidt i stil med Contadors, - maden må have været forurenet, da han ikke bevist har indtaget stoffet.

Nu er det ligesom, at vi (gentagne gange) har hørt lignende forklaringer fra ryttere, der er blevet knaldet i dopingkontrollen, så lad os lige klappe hesten og se hvad der sker, når B-prøven bliver lagt frem!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar