lørdag den 21. december 2013

Skovlunde - i de gode gamle dage

Erik Krog - en uventet opringning fik minderne frem
For 1½ uge siden fik jeg en opringning fra min kusine i Ballerup.

Idet min kusine skriver på et tidsskrift om hændelser/histori m.v. i Ballerup og Skovlunde, havde hun anmodet sin gamle veninde fra Skovlunde, som nu boede i Svaneke her på Bornholm, om nogle bestemte billeder, veninden var i besiddelse af (de har været veninder i over 70 år, ret imponerende!)

Derfor fik jeg opringningen fra min kusine, - om jeg ville tage en tur til Svaneke for at hente billederne, scanne dem ind på computeren og e-maile dem videre til Ballerup.

Det var der slet ingen problemer i, så jeg tog fluks turen til Svaneke.

Nu viste det sig så, at min kusines veninde havde en søster, jeg havde gået i samme klasse med i 7 år. Det var lidt af en mærkelig oplevelse, 53 år efter jeg havde forladt Lindeskolen i Ballerup.

Mælkemand Nielsens hestevogn i Skovlunde, som dengang var et trækplaster
for landsbyens børn
Et af de billeder jeg så faldt over, var et billede af den gamle mælkemand i Skovlunde. Mælkemanden, Nielsen, havde dengang en hestevogn, som han brugte som hele sin butik.

Selv om det er mange år siden, kan jeg stadig huske mælkemanden fra Skovlunde fra de gode gamle dage.

Opringningen har også betydet, at vi nu har fået et par nye venner i Svaneke.


Foto: Familien Jeppesen fra Skovlunde og Erik Rudolf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar