tirsdag den 10. december 2013

Vore skandaleramte ministre!

Statsministeren, Helle Thorning-Schmidt (S)
Helle Thorning-Schmidt har efterhånden sin faste gang til Amalienborg, når det drejer sig om udskiftning af sine ministre.


Ministre i fedtefadet

Kulturministeren går selv af efter en sag, der lugtede langt væk af nepotisme, en tiltrængt ministerrokade, minister for udviklingsbistand går selv af efter at have misinformeret Folketinget. Store problemer med justitsministeren, der flere gange har lidt vanskeligheder med sandheden og her til sidst, har der været en del røre om socialminister Annette Wilhelmsen (SF), der også bevæger sig ind i zonen om nepotisme.

Carsten Hansen (S)
Og nu jeg er ved det, så var der lige sagen om Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, der havde svært ved at holde nallerne for sig selv under en julefrokost, noget, der sikkert er et problem i foreningen Socialdemokraterne, da Overborgmesteren i København, Frank Jensen, lider af det samme syndrom. Der er selvfølgelig også dem der mener, at de bare har sunde og naturlige interesser!


Ole Sohn (SF)
Ole Sohn (SF)

Og så skal vi heller ikke glemme Ole Sohn (SF), tidligere erhvervs- og vækstminister, som fik hele sin kommunistiske fortid helt frem på mediernes forsider, hvor han dengang var stor tilhænger af WAPA, som havde grumme tanker om Danmark i tilfælde af en krig mellem Øst og Vest.

Men det var nu mere den økonomiske side af forbindelsen mellem det tidligere Sovjetunionen og DKP, som havde mediernes interesse.

Ved formandsskiftet i SF, blev Ole Sohn lige så stille udskiftet med Annette Wilhelmsen, hvorefter ingen har hørt til ham siden. Joh, Helle Thorning-Schmidt, der er nok at tage fat på.


Bødskovsagen

Den sidste uge har været en uge, som jeg er ret sikker på, at Statsministeren (S) godt ville have været foruden. Det er ikke småting justitsminister, Morten Bødskov, har været involveret i.

Pia Kjærsgaard (DF)
Først blev det for varmt for PET-chef Jakob Scharf, der efterhånden måtte have følt sig godt trængt - så trængt, at han sagde sin stilling op med aftrædelse til årsskiftet. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var sagen med Pia Kjærsgaards (DF) besøg i Christiania, hvor PET angiveligt skulle have været inde i Pia Kjærgaards kalender, bl.a. pga. en sikkerheds trussel imod Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard (DF) mener, at det er en opfundet trussel til lejligheden, da Pia Kjærsgaard, altid plejer at blive informeret om sin sikkerhed af PET, hvilket hun ikke er blevet i denne omgang.

Justitsministeren lyver overfor Retsudvalget



Dette har fået justitsministeren til at gå til angreb på Pia Kjærsgaard (DF), da han mener, at det er en yderst alvorlig sag, at komme med sådanne beskyldninger.

Nå, om alting er, så får samme Morten Bødskov (S) rig lejlighed til at forsvare sig i dag, da han er bedt til samrådsmøde i retsudvalget af samme grund.

Kun Enhedslisten kan redde justitsministeren fra en fyring - men vil de det?


Sidste i Bødskovsagen

Inden mødet i Retsudvalget, er justitsministeren, i går aftes, kommet med en "erkendelse", idet han i 2012 gav Retsudvalget en "forkert forklaring" (i andre kredse kaldes dette også for en løgn!) vedrørende besøget på Christiania. Jeg ser med spænding frem til samrådet i Retsudvalget i dag!

Så er der en efterfølgende sag med Annette Vilhelmsen (SF). En sag, der, kort fortalt, lugter langt væk af nepotisme.

Hvordan syntes du selv det går Fru Statsminister?

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar