mandag den 13. januar 2014

De syriske flygtninge i Tyrkiet

Henrik Kokborg
Jeg har modtaget nyt materiale fra Henrik Kokborg, som er i Tyrkiet med dansk nødhjælp til de mange syriske flygtninge, der opholder sig i Tyrkiske flygtningelejre.

Jeg har kontakt med Henrik Kokborg gennem Facebook, hvor de internationale linjer på nettet, ikke er for hurtige på de kanter, men indtil nu kan jeg modtage det, der bliver sendt.

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst har set min gamle hjemmeværnskammerat, men på et tidspunkt render vi nok ind i hinanden igen, da vi begge er aktive i  veteranforeningen, "Cypernveteranerne".

Det vil jeg se frem til.


En familie fra Aleppo

Nogle af de billeder jeg har modtaget af Henrik Kokborg, er af en familie fra Aleppo. Familien har slået sig ned på en vej - de har INGENTING overhovedet. Eller sagt på en anden måde, ingen penge, mad, vand eller toilet, - intet!

De er meget desperate, og børn og voksne næsten overfaldt os, da vi kom med mad og tøj til dem. En meget voldsom oplevelse.



Her det omtalte "selfi" - som viser sig, at være meget andet
Et tidligere omtalt selfi

I går omtalte jeg en situation, hvor de tyrkiske soldater slettede Henrik Kokborgs billeder, da de var blevet stoppet i et forsøg på, at smide tøj, ind over hegnet, ind i en flygtningelejr. Herefter tog Henrik noget der skulle ligne et "selfibillede" - men billedet viste sig, at være meget andet en et selfi.

Den civile på billedet, var panisk bange for den syriske militærs spioner.

Tror ikke, det kan være helt ufarligt, det vore udsendte er ude i?


Et dagligt billede i Tyrkiet
Jeg er psykisk smadret ...

Dagene hernede går ikke altid som planlagt, og en sådan dag var det også i dag. Wahids og mine planer gik igen i vasken på grund af uroligheder.

Jeg (Henrik Kokborg), er psykisk smadret i dag af de mange tragiske skæbner, jeg har mødt i dag. Ved ikke rigtig, hvilken af dagens oplevelser jeg skal skrive om, da der har været så mange.


  • Skal jeg skrive om skyderierne ved grænsen, hvor tre syriske oprører og to tyrkiske soldater blev dræbt? 
  • Skal jeg skrive om unge krigere, som vi besøgte på hospitalet - som manglede ben, var lamme eller andre alvorlige skader? 
  • Eller skal jeg fortælle den 13-årige, som blev skudt tre gange af en snigskytte - og som blev lam fra livet og ned?
  • Skal jeg fortælle om kvinden, med barnet på 1 år, som blev ramt af en granatsplint - og som følge deraf havde mistet førligheden?

Saddam og hans storebror i Tyrkiet. Resten af familien er stadig i Syrien
Nej, jeg vil fortælle om Saddam på 7 år, som jeg træf på et hospital, der blev drevet af en frivillig organartion, UOSSM Aleppo اتحاد المنظمات الطبية الاغاثية السورية-مكتب حلب

Saddam er fra Aleppo, hvor der har været heftige kampe i meget lang tid. Hans far er sporløs forsvundet, og familien ved ikke om han er død eller lever?

For 5 måneder siden blev Saddam ramt af en granatsplint i ryggen, da han var ude og lege.


Endnu et billede af et af krigens mange flygtningebørn
Det betød, at han blev lam fra livet og nedefter. Saddam blev reddet ud af Syrien, men hans mor var ikke i stand til, at tage sig af ham, da hun har mange børn at sørge for.

I stedet sendte hun Saddams storebror (på ca. 12 år) med. Det er nu hans opgave, at passe Saddam og holde ham ved selskab. De to drenge har ingen kontakt med resten af familien i Syrien pga. krigen.

Oven på de øvrige oplevelser, er det hårdt at sidde sammen med Saddam og høre hans historie. Stakkels lille gut.

Her i det trygge Danmark, gør vi os slet ikke begreb om de rædseler de mange flygtningen gennemgår i Tyrkiet og Syrien
Foto: Henrik Kokborg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar