tirsdag den 21. januar 2014

En milliard kroner går til selvhjælp

Den på finansloven vedtagne milliard, som skulle give Danmarks ældre et løft (som et plaster på såret over det forslag, som Enhedslisten havde stillet landets ældre medborgere i udsigt, mht. bad 2 gange om ugen, hvis man ønskede det), skal nu anvendes til kursus til ældre, så de ældre bedre er i stand til, at hjælpe os selv i det daglige virke.

Os, der kan klare os selv, skal selvfølgelig ikke have del i omtalte midler, men der er rigtig mange ældre medborgere, der har hårdt brug for hjælp i hjemmet. Disse ældre mennesker får slet ikke gavn af omtalte midler, da de slet ikke er i stand til at klare sig selv - med eller uden kursus.

Tværtimod er omfanget for ældrepleje (her på Bornholm) blevet skåret ned, forstået på den måde, at kommunens udsendte medarbejdere nu får mindre tid til de ældre, da de skal nå mere på den samme tid!

Altså en forringelse af ældreplejen.

Alt i alt, vil den afsatte milliard ikke få den tilsigtede virkning, som det den blev vedtaget på ved sidste års finanslovsforlig.

Af en eller anden grund forbavser det mig ikke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar