søndag den 12. januar 2014

Er motocross en farlig sport?

Redningsholdet er hurtigt på pletten efter styrtet
Når vi ser tilbage på de sidste par måneder, hvor motocrosssporten har kostet 3 unge danskere livet, så kan svaret meget godt blive et ja - men når det så er sagt, er det også meget usædvanligt, at så mange uheld, med dødelig udgang, sker i motocross.

Men diskussionen er ikke blevet mindre af, at en dansk mester lige er blevet dræbt under træningen ved et løb i Dortmund i Tyskland

Her på Bornholm har vi en god motocrossbane ved Aakirkeby, men også her sker der styrt i mange af de afholdte løb - og heldigvis ikke med dødelig udgang.

Men det hører trods alt til sjældenhederne, at det går så galt - heldigvis!


Der tages ingen chancer når en rytter kommer til skade
Styrtet i Aakirkeby

Under et motocrossløb, for et par år siden, skete der et styrt af en af de yngre deltagere, som blev liggende meget stille tilbage på banen. Ved sådanne løb, er der altid en ambulance og et yderst kvalificeret hold af første hjælpere til stede. Det var der også denne dag.

Jeg havde, sædvanen tro, mit kamera med til løbet, så jeg gik ind på banen for at tage nogle billeder af redningsaktionen. Løbets ledelse var ikke ligefrem glade for jeg tog billeder, da det var til skade for sporten - sagde de. Jeg havde mere mine tanker på den unge knægt, der lå tilbage på banen - fik han nu den rigtige hjælp, og ikke mindst, hvor alvorligt var det?

Motocrosskørere samlet i Aakirkeby, for at lære mere om teknik og sikkerhed
Redningsmandskabet tog slet ingen chancer, da den unge kører fik halskrave på, samt blev der gjort alt muligt for, at han ikke kom mere til skade, end tilfældet allerede var. Pludselig hørte vi drengen græde - det var et godt tegn, at han kunne mærke smerten.

Patienten blev kørt på sygehuset, og vi blev løbende orienteret om tilstanden, da styrtet berørte os alle. Derfor var det ret befriende, da crosskøreren igen var tilbage på banen til præmieoverrækkelsen.

Der er en god grund til, at sikkerheden er helt i top under disse motocrossløb - og det er den. Så min mening er, at motocross ikke er mere farlig end f.eks. cykelsporten!

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar