onsdag den 1. januar 2014

Fyrværkeri og nytårsaften i Tejn

Selv om billedet er fra en havneby, er det altså ikke fra Tejn, men fra en by,
hvor jeg tidligere boede i - Sydney.                               Foto: fra Facebook
Lad det være sagt med det samme, vi ikke har købt fyrværkeri i rigtig mange år - ja, det ligger helt tilbage fra dengang vi boede i Jylland for 10 år siden, og de sidste år i det jyske, havde vi heller ikke trang til at "fyre penge af i luften".

Vi (bare ikke os to her i Tejn) danskere, har fyret krudt af for omkring 320 mio kroner. det lyder sgu da lidt vanvittigt!?!

De første par år i Tejn, havde vi indtrykket af, at det med fyrværkeri, ikke havde den helt store tiltrækning på byens borgere. Bevares, der blev skam fyret lidt af hist og pist, men heller ikke mere. Faktisk var det sådan, at først kl. 00:15 begyndte fyrværkeriet på vor nytårsaften, indtil da, var der kun spredte raketter i området.

Men de sidste par år, har denne "tøven med krudtet" fået ny næring. Nu tør vi dårligt gå i seng før kl. 01:30, da der er fuld gang antændingen af kanonslag, raketter og noget der tåler sammenligning med sidste krigs stalinorgel, som selv små børn giver sig i kast med.

I dag kan selv "Tejn fiskerleje" være med, når samtalen kommer ind på et stort forbrug af fyrværkeri, noget, som helt sikkert vil vokse sig endnu større de næste år.

Der må helt sikkert være mange kæledyr, som har det ekstrem dårligt på denne aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar