lørdag den 18. januar 2014

Naturbilleder fra fotografen Joel Andersen

Et af de væltede træer i Tisvilde Hegn
Efter stormene, "Allan og Bodil", hvor omfanget af ødelæggelserne i landets skove har været enorme, har fotografen, Joel Andersen, i den anledning været en tur ude i Tisvilde Hegn for, at tage et par billeder af nogle væltede træer - som der var en del af.

Nu var det mest i Midt- og Vestjylland, at det gik ud  over. Alene i dette område gik det ud over en halv milion træer.

Men også i Nordsjælland kunne man følge sporene efter de to storme.

Her kunne Joel Andersen også finde nåletræer, der knækkede for de enorme vindstød, som stormene medførte

Men mange steder, var træerne revet op med rode
Hele den danske verdenspresse havde vist billeder af store områder, hvor træer var knækket som tændstikker.

Disse billeder fik mine tanker hen på Sibirien i Rusland, hvor der for mange år siden faldt en meteor, som ved nedslaget fik træer, i enorme områder, til at lægge sig ned. Ikke ét træ blev stående.

Nu var det ikke helt det samme syn efter "Allan og Bodil", og det var heller ikke de billeder, der havde præget forsiderne efter stormene, som Joel Andersen gik efter i Tisvilde Hegn, næh, det var mere det enkelte træ, der havde hans mål som et motiv. Det er bl.a. disse billeder, som fotografen har sendt mig.

Det var ikke kun træer som var "offer" for "Allan og Bodil". Skrænterne langs Roskilde Fjord fik også deres ar efter stormene



Dette billede af Arresø, er taget d. 20. januar 2013. Her er frosten ved at få fat
Arresø og Grib Sø

De to søer i det Nordsjællandske, Arresø og Grib Sø, har slet ikke den samme vinterdragt, som de plejer at have på denne årstid.

Dertil har vil slet ikke haft de temperaturer endnu, som hører en dansk vinter til - som bl.a. jeg og min aldersklasse husker dem.

Bare for et år siden, var der frost og sne på de kanter, som Joel Andersen har taget sine billeder fra.
Det er lykkedes Joel Andersen at fange stemningen her ved Grib Sø

I dag er "tilbuddet til en fotograf" slud og regn, hvor næsten alt er gråt i gråt.

På trods af disse odds er det alligevel lykkedes Joel Andersen, at finde stemning i sine billeder, hvilket er ret godt klaret i disse grå tider.

Igennem længere tid, har jeg håbet på det grå vejr ville lette, så jeg kan komme ud og tage nogle billeder med "lidt dybde i", men samtidig har jeg heller ikke den store lyst til, at genopleve de sidste par vintre vi har haft her på Bornholm. For her i Tejn har vi haft så meget sne, at vi har været isoleret fra den øvrige del af øen. Derfor bliver mit kamera endnu liggende i tasken, og jeg har det helt fint med, at jeg ikke skal ud og skovle sne, samt, at vor DagliBrugs stadig har varer på hylderne.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar