tirsdag den 14. januar 2014

Tid til at tænke på sommerens motionscykling

Erik Krog opfordrer KIF-Fitness til allerede nu, at tænke på udendørs træning
Jeg er udmærket klar over, at det stadig er vinter, men noget kunne tyde på, at det er naturen ikke helt klar over, da den smule sne vi fik i går, allerede nu er smeltet.

Derfor er det heller ikke noget underligt i, at jeg på træningture møder mange cykelmotionister på de bornholmske landeveje, og navnlig på Gudhjems bjergløbsrute.

Nu er "Gudhjem Bjergløb" slet ikke det eneste cykelløb, der køres på Bornholm, men blot ét af mange. Men Bjergløbet er helt sikkert det mest omtalte for tiden.

Det jeg tænker på er, at mange af de indendørs cykelmotionister, som findes i KIF-firness, kommer ud på cyklen til foråret sammen med os andre "cykeltosser"! Hvis vintertræningen skal give nogen mening, så er sommertræningen et rigtig godt bud på det spørgsmål.


Bornholm Rundt

Her på Bornholm har vi mange tilbud for cykelmotionisterne, hvor "Bornholm Rundt" i august vel nok er det mest populære med omkring 1200 deltagere fra hele landet - samt fra Tyskland og de andre nordiske lande.

"Bornholm Rundt" kunne være et mål i sig selv for KIF-Fitness medlemmer - og mange andre cykelmotionister, mht. en afslutning på den udendørs sommertræning? Så derfor, kom allerede nu ud på cyklen og få en god grundform på landevejen, inden det for alvor går løs til foråret.

Foto: Berit Hvassum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar