lørdag den 8. februar 2014

BRK frikender sig selv i Østermariesagen

Bornholms Regionskommune (BRK) har i går frikendt sig selv i spørgsmålet om ansvar i dødsbranden i Østermarie, en tragedie jeg omtalte den 6. februar her på bloggen.

Kommunen har fulgt alle gængse procedurer og regler, og har ikke kunnet gøre mere for den omkomne, da man ikke kan tvinge en borger til at forlade sit hjem.

Det jeg påpeger er, som jeg har læst mig til i sagen, at den omkomne 82 årige dame, ikke har været forsynet med en alarmanordning. Hvis dette har sin rigtighed, så er jeg af den opfattelse, at BRK har et alvorligt problem i sagen, da den pågældende ikke kunne rejse sig ved egen hjælp, hvilket kunne være katastrofalt i tilfælde af en brand!

Lige netop dette problem har været påtalt af den omkomnes familie overfor BRK - inden brandens opståen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar