fredag den 14. februar 2014

Danske arbejdspladser til Polen - med EU-støtte

Igennem lang tid har Danmark sendt slagtesvin til Tyskland - og dermed danske arbejdspladser, og i den sidste tid er det gået rigtig stærkt, hvor danske arbejdspladser i slagteribranchen nedlægges på stribe.

Her på Bornholm arbejdes der intens for at redde vort slagteri i Rønne, bl.a. ved at landmændene får lov til, at producere flere slagtesvin, så produktionen sættes op på slagteriet. Dog tror jeg, det kun er en stakkels frist, før disse arbejdspladser også flyttes syd for den danske grænse!

Og hvad bygger jeg så det på? Joh, når vi kan læse i den danske verdenspresse, at danske virksomheder nu også får milionstøtte af EU - til at flytte og skabe arbejdspladser - i Polen. Dette sker, i samme tempo, som vi nedlægger arbejdspladser og virksomheder i Danmark!

Hele fem større virksomheder har modtaget 111 milioner kroner fra EU's strukturfonde - for at skabe nye arbejdspladser - i Polen!!!!

Der er tale om følgende fem virksomheder:

  • Royal Greenland
  • Carlsberg
  • Flügger
  • Skjold
  • LM Wind


Det store spørgsmål er så, kan det være lovligt at flytte virksomheder fra Danmark til et andet EU-land - med EU-støtte?!? Fagbladet 3F er slet ikke i tvivl, hvis virksomhederne har modtaget støtte til et sådan projekt, så er EU-reglerne brudt.

Men, hvad siger den danske befolkning?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar