torsdag den 6. februar 2014

Ny dødsbrand på Bornholm

Den 2. februar havde vi endnu en dødsbrand på Bornholm. Det er den tredje brand, der kræver et dødsoffer på kort tid.

Tilsyneladende har den løbende konflikt med brandmandskabet i Aakirkeby, ikke haft nogen indvirkning på forløbet med den nye omtalte brand. Det offentliges spareiver kostede angiveligvis en 65 år ældre mand livet ved den forrige brand. Brandbilens stige var blevet sparet væk, så man måtte låne sig frem til en stige i nabolaget!

Konflikten med deltidsbrandmændene i Aakirkeby er bilagt - men kun for en kort periode, da der endnu ikke er aftalt en endelig løsning på problemet.


Østermariesagen

Den nye brand kostede en 82 årig kvinde livet i Østermarie. Den ældre kvinde var blevet udskrevet fra hospitalet efter et lårbendsbrud. Alle og enhver ved, hvor hurtigt vort sundhedsvæsen udskriver patienter efter endt behandling. Den enlige kvinde, der er lettere dement, bliver herefter ladt tilbage i sit hjem, hvor hun er ude af stand til at rejse sig ved egen hjælp. Kvinden havde ikke engang en alarmanordning!!

Alle, i denne situation, ville være totalt prisgivet i tilfældet af en brand.

Der skal ikke den store fantasi til at forestille sig, hvad der er gået gennem denne kvindes hoved, da branden opstod, samt den viden om, hvilken forfærdelig skæbne hun nu så i møde.

Familien til den døde havde kontaktet, to dage før branden opstod, Bornholms Regionskommune om problemet, da kvinden ville være ude af stand til at komme væk fra huset - hvis en eventuel brand kunne opstå.

Kommunen har faktisk pligt til at gribe ind, hvis der er fare for en borgers liv i eget hjem, hvilket må siges at være i omtalte tilfælde. Det er netop denne pligtforsømmelse, som familien til den døde, nu anklager Bornholms Regionskommune for.

Jeg har før oplevet, at kommunen har nægtet ældre hjemmehjælp - altså ældre, der ikke kan klare sig selv, men det kommer i den grad bag på mig, at kommunen efterlader en enlig ældre, hvor den ældre ikke engang kan rejse sig ved egen hjælp!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar