tirsdag den 11. februar 2014

SF's formandsvalg?!?

Afgående formand i SF, Annette Vilhelmsen
Efter Socialistisk Folkepartis (SF) formand, Anette Vilhelmsen, smed håndklædet i ringen, da hun ikke kunne få folketingsgruppens fulde tilslutning til, at godkende delsalget af DONG, trådte SF ud af regeringen og Annette Vilhelmsen gik af som formand for partiet.

Det var bl.a. kræfter fra baglandet i SF, der trak fem folketingsmedlemmer i en anden retning, end den aftale Annette Vilhelmsen havde med regeringen. Dette var den direkte årsag til det kaos, der fulgte lige efter.

Da så afstemningen om delsalget af DONG blev en realitet i Folketinget, var der kun to SF'er, der stemte blankt - ingen imod?!? Derefter så alle i SF frem til formandsvalget, da der selvfølgelig måtte komme en modkandidat til den linje, som den Annette Vilhelmsen stod for.


Pia Olsen Dyhr 

SF's formandskandidat, Pia Olsen Dyhr
Meeen, indtil i går var der kun én kandidat på bedingen - Pia Olsen Dyhr!

Pia Olsen Dyr ventede længe med at acceptere opstillingen til formandsposten, idet hun tidligere havde været opstillet - og tabt. Derfor måtte hun have så mange som mulige af toppen i SF til at gå ind for hende, både fra den ene og den anden fløj i partiet, da Pia Olsen Dyhr ikke engang blev valgt ind i landsledelsen under den sidste afstemning i SF.

Alle kunne gå ind for Pia Olsen Dyhr, så herefter kunne formandskandidaten se frem til en formandskåring i næste måned.

Nu er det, at jeg ikke kan forstå en skid. Både tilhængere og modstandere af delaftalen i DONG - en sag, der fik SF til at gå ud af regeringen, støtter en formandskandidat, der fuldt og helt gik ind for den politik som Annette Vilhelmsen stod for?!?


Peter Andersen fra Vejle

I går meldte der så en ny formandskandidat sig, Peter Andersen, som er medlem af SF i Vejle. Manden er totalt ukendt i dette sammenhæng, og ikke ret mange giver den ny kandidat (et menig medlem i SF) en chance om formandsposten. Selv Peter Andersens afdelingsformand i Vejle støtter Pia Olsen Dyhr. Men hvis hele toppen i SF støtter Pia Olsen Dyhr, hvorfor så alt det ballade, som var skyld i, at SF trak sig fra regeringssamarbejdet?

Et af Peter Andersens argumenter for at stille op til kampvalg er, - at der ikke havde meldt sig en modkandidat til Pia Olsen Dyhr! Så der er altså andre end undertegnede, der ikke helt forstår opstillingen af bare én kandidat - efter det bravallaslag SF præsterede i DGI-byen forleden.

Og så undrer politikerne på Christiansborg sig over, at der er politikerlede i Danmark!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar