tirsdag den 18. februar 2014

Showtime på Borgen - en naturlig udvikling

Christiansborg. Der vil helt sikkert komme mere "underholdning" fra Borgen
Politiske TV-serier

Da en af mine ynglingserier "Yes minister" kørte over skærmen, spurgte TV-journalister en del fremtrædende engelske parlamentsmedlemmer om, hvor tæt TV-serien var på den virkelige verden i det engelske parlament.

Svaret var, at de godt kunne genkende mange af scenerne, som noget "der godt kunne foregå" i deres verden.

Herhjemme i Danmark, har vi så haft TV-serien "Borgen", hvor næsten hvert afsnit havde rekord i seertal, og efterfølgende været endevendt af nuværende og tidligere politikere. Hvor tæt kommer forfatterne egentlig på den virkelige politiske verden? Senere har det vist sig, at forfatterne næsten har været for forudseende i TV-serien. "Borgen" har ligeledes høstet store roser i USA.


Den hemmelige socialdemokrat

Men lige meget om det handler om engelsk eller dansk underholdning i den politiske arena, så elsker TV-seerne denne form for underholdning.

Derfor er der slet ikke noget unaturligt i, at "Den hemmelige socialdemokrat" nu er udkommet i bogform, men åbenbart et chok for socialdemokraterne, som har meget andet at slås med for tiden!

Dette er bare det næste skridt i den politiske underholdning. At det så kommer fra en af deres egne på "Borgen", kan heller ikke undre nogen - i hvert fald ikke mig. Hvis man skal have det ægte vare, - som er næste led, må det nødvendigvis komme fra én, som er indenfor murene.

Jeg er ret sikker på, at der kommer mere af den art - og ikke bare fra Danmark!

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar