torsdag den 20. marts 2014

EU-statsborgerskab sælges - og danske dagpenge

Et EU- statsborgerskab til salg?

Det lyder vist ikke helt rigtig efter bogen - vel? Men ikke desto mindre er det det, der er tale om i den lille artikel til højre fra "Metroxp". For rigtig mange "ikke-europæere", er parat til at ofre en hel del, for at blive optaget som fuldgyldige EU-statsborgere.

Kort fortalt, kan en borger, udenfor EU, købe sig ulovligt til en ret for at bo og arbejde i Storbritannien - hvis de er parate til, at investere godt 1 million danske kroner. Dette har den britiske avis "The Telegraph" bevist, da de undercover har købt et bulgarsk pas af en indisk "forretningsmand".


Retter Helle Thorning-Schmidt sig for meget ind efter EU's krav?
Det danske dagpengesystem

Lige nu er der stor fokus på det danske dagpengesystem - for de EU-borgere, som er arbejdsøgende i Danmark. Sagen er lige så varm, som den (og endnu ikke afsluttede sag) om børnechecken.

Det danske dagpengesystem kan meget vel blive udhulet af arbejdere fra det tidligere Østeuropa, som i dag er under EU. For lige netop her, er EU-kommisionen helt ude med riven, når det gælder retten til dagpenge for arbejdskraftens fri bevægelighed.

Her i landet mener vi (selvfølgelig), at der er et naturligt krav til retten for danske dagpenge, krav som danskundervisning, jobsamtaler for ledige og en fast bopæl i Danmark.

Talsmand for EU's socialekommissær, Jonathan Todd, siger til dette, at arbejdere fra de øvrige EU-lande, ikke må behandles ringere end de danske arbejdere, samt det heller ikke må gøres sværere for dem, at modtage de ydelser de har ret til!?!


Dagpenge for en dansker

I Danmark skal man have arbejdet i 12 måneder, før det giver ret til dagpenge. EU-kommissionen mener, at en EU-borger skal have ret til dagpenge i Danmark fra dag ét, hvis samme borger har haft arbejdet i sit hjemland i de sidste 12 måneder.
Her er det, at Danmark stiller krav om, at de sidste tre måneder af perioden på de 12 måneder, skal den pågældende have arbejdet i Danmark. 
Det kan jeg kun tilslutte mig, da der er en ret stor mulighed for, at mange østeuropæiske arbejdere ville kunne hæve en understøttelse i Danmark, der er større end den løn, de ville kunne oppebære i deres hjemland, hvis de rejste til Danmark som arbejdsøgende - efter 12 måneders arbejde i deres hjemland.


Svindel med EU-statsborgerskab - og?

Når der kan svindles med et EU-statsborgerskab, hvor vi får falske EU-borger i systemet, med en endnu større arbejdsløshedskø til følge, så kan der vel også svindles med dokumentationen af en arbejdsperiode - og dermed dagpengerettighederne, så jeg kan godt forestille mig, hvad det kan få af uoverskuelige konsekvenser for den danske system i dette regi.

Om jeg mener EU har for meget magt? Ja, det er der vist ingen tvivl om!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar