tirsdag den 18. marts 2014

"Harmony Day" på Tasmanien

Unge studerende på udflugt på det smukke Tasmanien
I går havde jeg en mindre samtale med min gamle ven, Erik Rudolf, fra Tasmanien. Af og til slår jeg ham for nogle billeder, så jeg har lidt til bloggen, da mine trofaste læsere ikke altid skal plages af mine egne fotos.

Så på spørgsmålet om der ikke snart skete noget på Tasmanien, kom dette svar: Der er "Harmony Day" på torsdag - hvilket ikke sagde mig en pind, så den måtte jeg lige have en forklaring på?

Mange nationaliteter er samlet i Hobart






The Organizer, Dona Taguinod-Leach, født filippiner, nu
australier, er personlig ven med Erik Rudolf.














Harmony Day

Dagen "Harmony Day", er en dag, der er arrangeret af University of Tasmanie, for at skabe opmærksomhed for den brede australske etniske forståelse og goodwill mellem de grupper, der føler sig sat uden for samfundet i det store land Down Under. Mange af deltagerne på "Harmony Day" kommer i deres lands folkedragter, så jeg har selvfølgelig plaget den gode Rudolf for nogle billeder, da han har et bijob på dagen som fotograf. 



Endnu en ung studerende i Australien
Unge studerende til Australien

De billeder han så har sendt i denne ombæring er fra en tidligere seance, hvor studerende fra det meste af Asien - men også fra New Zealand og mange andre lande, er repræsenteret blandt de unge.

Efter hvad jeg har fået oplyst, er disse billeder fra et arrangement på kvindernes internationale kampdag, hvor der blev udgivet en brystbuket til alle kvinder.


Der arrangeres også besøg på alderdomshjem for de unge








De unge studerende er på uddannelse i Australien på deres respektive forældres regning - men set i lyset fra Australien side, er der en god fortjeneste at hente i dette arrangement, selv om der er gratis ture til mange af Tasmaniens seværdigheder - og som jeg selv véd, så er der mange fantastiske oplevelser på Tasmanien. En del af idéen med disse ture er, at når de mange unge studerende vender hjem til deres respektive hjemlande, vil de fortælle om deres mange oplevelser på Tasmanien - og derved skabe en større interesse for turisme på Tasmanien, - øen, hvor vor kronprinsesse Mary er født på.


De mange unge studerende, fra alle mulige lande, er her samlet på en strand på Tasmanien
Foto: Erik Rudolf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar