lørdag den 22. marts 2014

Helle Thorning-Schmidt, Krim, Cypern og EU

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
Ifølge pålidelig kilde, har jeg erfaret, at vor Statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), har udtalt, at en optagelse af Ukraine i EU, endnu ikke kan komme på tale - på grund af "Krim-sagen". Men Statsministerens udtalelser går lidt videre med hensyn til Ukraine, da EU nu er blevet enige om, at stramme op i forbindelse med sanktionerne mod Rusland!
Dette skridt skal markere, at Rusland ikke skal slippe af sted med, at et land, mod sin vilje, kan blive en del af Rusland. Denne form for overgreb, kan ikke accepteres af EU - udtaler vor Statsminister (kort beskrevet)!
Nu er det jeg mener, at Krim-halvøen, som er en del af Ukraine, havde en folkeafstemning - så det med et land er nok at tage munden for fuld, og Ukraine er da stadig selvstændig - men ellers er det rigtig nok med et overgreb!

Nu kan jeg godt lade mine tanker gå lidt videre med vor velfærdsydelser, som åbenbart er fuld tilgængelig for alle EU-borgere, fra den første dag de sætter deres fod i Danmark (det drejer sig i alt om 123 danske velfærdsydelser). Det kan da godt, med lidt god vilje, tolkes som et overgreb af EU mod Danmark?


EU-traktater

Er der i det hele taget nogen, der aner, hvor meget vi har skrevet under på i alle de EU-traktater op til i dag? Det lader jo til, at vi hele tiden bliver overrasket! Men de ny traktater bliver jo også underskrevet uden befolkningen bliver spurgt, hvilket er noget Helle Thorning-Schmidt (S) har indført i sin regeringstid.

Og nu vi er ved det, så har samme Statsminister indgået en Finanspagt med EU - og det lader til at blive en vane for damen - for igen er den nye aftale indgået, uden af spørge befolkningen i Danmark. Ikke engang betydningen af omtalte Finanspagt, bliver vi orienteret om?!?

Har vi været så længe i EU, at der er indført syditalienske tilstande i Danmark?


Overgreb mod Cypern

Cypern er i dag delt, hvor Tyrkiet har besat den nordlige del af øen
Det kan godt undre mig en del, at når EU er så meget imod overgreb, som tilfældet er med Krim-halvøen og Ukraine, hvorfor EU ikke har grebet ind overfor Tyrkiet i overgrebet mod Cypern og den cypriotiske befolkning, som foregik i 1974?

Selv om dette overgreb fandt sted i 1974 - før EU blev født, er den nordlige del af Cypern stadig besat af Tyrkiet. Dette overgreb har bl.a. resulteret i folkemord i forbindelsen med Tyrkiets invasion på Cypern!

Og der er heller ikke blevet grebet ind overfor Tyrkiet, som har ladet over 160.000 tyrkere bosætte sig illegalt på Nordcypern - efter mange cyprioter er emigreret fra den tyrkiske del, i protest mod Tyrkiets besættelse af den nordlige del af Cypern.

I dag kan jeg læse i B.T., at NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, udtaler vedrørende krisen i Ukraine: "Tag ikke fejl, vil vil forsvare vore allierede!" I Cyperns tilfælde må det så gælde, at NATO forsvarer Tyrkiets overgreb på Cypern?

Tyrkiets præsident er for tiden i Danmark, hvor Tyrkiet igen forsøger at blive optaget i EU. Cypern er et fuldgyldigt medlem af EU - men EU foretager sig intet i forbindelse med besættelsen af det nordlige Cypern?

Når jeg læser om EU's reaktioner imod Rusland for tiden, hænger det slet ikke sammen med historieskrivning om Cypern?

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar