torsdag den 6. marts 2014

Hvad får en pensionist dagen til at gå med?

Træningstur på cyklen

I går startede jeg dagen med en god træningstur - bl.a. rundt på bjergløbsruten (igen). Undskyld, men den rute ligger jo lige til højrebenet, for én der bor på Nordlandet. Men jeg måtte konstatere, at på nuværende tidspunkt, er min form ret elendig. Det gode er så, at der er en del at arbejde på, og det må jeg ikke være utilfreds med.


Det sidste store mirabelletræ er faldet for kædesaven. Jeg
måtte anvende naboens have for at få træet rigtigt ned.
Fældede træer - igen!

Jeg ved det godt, jeg har allerede fældet en del træer i år, men nede i baghaven havde vi en hel serie høje mirabelletræer, som ragede omkring 4 meter op over naboens toetages ejendom - og ikke nok med det, så hældte de faretruende ind mod samme ejendom. Og den træsort er ret hård og tung.

Der var så to gode grunde til, at disse 8 træer måtte fældes. Først var der truslen med naboens ejendom, og dernæst taler vi som sagt om mirabelletræet, som har en helvede masse frugt i løbet af sensommeren. Det har jeg nu sat en stopper for, så både naboen og os på Krogen, ikke mere skal døje med alle de mirabelleblommer, der vælter ned over os i vor have og gangstien hos naboen. Så den sag er en rigtig win win. At vi så i tilgift også får en hel del brænde, gør vel ikke situationen dårligere?

Nu mangler jeg bare ét træ der skal fældes - men det er hos naboen til den anden side. Et større kirsebærtræ skal væk - men den klarer jeg i næste uge. Så er det også slut for i år med den type opgaver.

- og ja, så skrev jeg jo lige lidt på bloggen og lavede mad som jeg plejer ;-)

Så alt i alt, en rigtig god dag for pensionisten.


Hvad så i dag?

I dag starter jeg med at besøge en anden pensionist i Rønne. Han kan somme tider godt bruge lidt hjælp, så dagen starter med en god gerning. Når jeg så kommer hjem, venter haven på mig, den render jo ingen steder, så tiden for os pensionister, er ikke altid "en morfar" på sofaen - hvilket er noget, jeg aldrig gør! Den glæde må jeg have til gode, når jeg engang bliver gammel om mange år.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar