lørdag den 1. marts 2014

Kalenderen siger det er forår

Cyklen er klar, nu håber jeg også at piloten er klar.                  foto: Erik Krog
Ifølge vejrprofeterne i TV - og den officielle vejrkalender, så er det forår den 1. marts.

Nu har vi altså haft forår de sidste 1½ uge, hvor en masse mennesker har været i haven - men det er helt på grund af vejret. For egentlig kunne vi sagten have haft 10 graders kulde og snestorm, helt uanset hvad kalenderen nu ville pådutte os.

Men for mig er det forår. Ikke fordi jeg allerede har været i haven og fældet 9 træer - næh, jeg har været igang med at klargøre racercyklen.

I dag fik jeg en del nye cykeldele sendt fra min trofaste forbindelse i Odder, Selandia Cykler, ved Jørn Bitsch. I pakken var der nye dæk og slanger, styrbånd, klamper, kæder og nye tandhjulsæt til begge mine hjulsæt. Herligt!

Ca. 15 minutter efter jeg havde modtaget pakken (ja, så lang tid ventede jeg), var jeg igang med at klargøre cyklen. Mine Rolfhjul har fået nye "sutter", og begge hjulsæt har fået skiftet tandhjulene, så det eneste der mangler nu er, at piloten også bliver skiftet ud - for cyklen fejler bestemt ikke noget.

Men, jeg må vente helt til på søndag med at komme på landevejen, da jeg er på kursus i dag i Svaneke - men det klarer jeg nok ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar