mandag den 10. marts 2014

På kursus i Danmarks smukkeste købstad

Svaneke Bibliotek - eller den gamle Borgerskole i Svaneke
Jeg har tidligere fortalt, at jeg gik på astrologikursus i Svaneke. Men nu er Svaneke ikke bare hvilken som helst by - og da slet ikke her på Bornholm, for Svaneke blev sidste år valgt til Danmarks smukkeste købstad!


Svaneke, en by for turister

Rigtig mange turister vælger hvert år at holde deres sommerferie i Svaneke, hvilket ikke mindst skyldes den meget smukke by og havn, som det er lykkedes at bevare i sit oprindelige miljø.

Byens mange velbevarede bygninger giver Svaneke et meget specielt miljø, som turisterne helt har taget til sig, da de benytter alle byens gader som "gågader", hvilket ikke altid er til det bedste for trafikken igennem byen og rundt om havnen.

Et af de gamle klasseværelser i Borgerskolen, som vi
anvender til vor astrologikursus
Specielt om sommeren, er området ved havnen fuldstændigt forvanlet til et mylder af sommergæster, der på ingen måde tager hensyn til trafikken, så når jeg tager mine træningsture omkring Svaneke, skal jeg passe lidt mere på her, end i andre byer på Bornholm.

Det er noget jeg véd i dag, men inden jeg fik den erfaring, kunne det være lidt "spændende", når f.eks. en kvinde med et barn på armen - eller en hund i en meget lang snor, pludselig ville over vejen, hvor jeg kom cyklende. Og folk ser meget fornærmet ud, når jeg gør dem opmærksom på, at "deres gågade" er en færdselsåre for trafikanter.


Torvet i Svaneke

Et af de mest besøgte steder i Svaneke, er sikkert Svaneke Torv, hvor Bolchekogeriet er et fast besøgsted for næsten alle turister, men naboen, Svaneke Bryghus, er lige så sikkert et mål for de mange turister - eller måske endnu mere.

Der er masser af gode motiver i Svaneke
Svaneke Bryghus er meget kendt for deres øl, som efterhånden findes i alle mulige smagsvarianter, og ikke mindst, de mange sjove navne som bryghuset har givet deres øl.

Min personlige mening om Svaneke Bryghus' øl er, at bryghuset har noget rigtigt godt øl, samt har bryghuset tillige en restaurant, som er ret populær, så Svaneke Bryghus er absolut et besøg værd.


Astrologikursus på Svaneke Bibliotek

Der er stadig liv i de gamle bygninger
I lørdags var jeg på astrologikursus for sjette gang. Vi holder til på Svaneke bibliotek, som ligger i Borgergade 4. Denne bygning har ikke altid været bibliotek, da Svaneke Borgerskole engang havde til huse i denne bygning.

En pause under kurset tages i den tidligere skolegård










Det er ret specielt at være i disse ældre bindingsværkshuse, da jeg mange gange sidder og tænker på, hvad der i sin tid forgik indenfor murene.

Denne meget gamle skolebygning, må helt sikkert sidde i mange bornholmeres bevisthed, om en tid der var engang, på samme måde som Korsager Skole, Skovlunde Skole og Lindeskolen i Ballerup gør for mig. Men i dag fungerer bygningen altså som bibliotek.


Det vrimler med smukke bygninger i Svaneke
Svaneke og fotomotiver

Hvis man er fotograf, eller bare har lyst til at tage nogle gode motiver, så er Svaneke et rigtig godt bud for at "gå på jagt", for her vrimler det med gode motiver af enhver art.

Som før nævnt, er der hele miljøet omkring havnen og torvet der trækker, men hele byen er en guldgrubbe af motiver - og så har jeg slet ikke nævnt kirken i byen, som alt for mange ikke ser, da den ligger lidt oppe i byen.

De fleste har tilbøjelighed til, "kun" at været omkring torvet og havnen, men her snyder man sig selv, hvis man ikke bevæger sig  længere rundt. Et andet sted, som også er et besøg værd, er vandtårnet, som i sin tid blev tegnet af den danske verdensberømte arkitekt, Jørn Utzon.  Og ikke så langt fra vandtårnet ligget et andet af Svanekes vartegn, den store stubmølle.

Svaneke er virkelig et besøg værd. Det er slet ingen tilfældighed, at byen blev valgt til Danmarks smukkeste købstad i 2013.

Foto: Erik Krog

2 kommentarer:

  1. Det er et rigtigt godt stemningsbillede du giver af Svaneke - og flotte billeder.

    Hilsen jan schultz

    SvarSlet