søndag den 9. marts 2014

Politikernes spareiver har allerede kostet tre liv

Ifølge dagspressen har "den nye vagtlægeordning" (1813), allerede kostet tre liv. Det er bl.a. de lange ventetider ved telefonen, der får skylden for disse dødsfald.

Den 7/1-2014, skrev jeg et indlæg under titlen: "Forsøg - med borgernes liv som indsats?" Det viser sig nu at holde stik - desværre!


I indlægget skrev jeg bl.a.:

"Den nye vagtlægeordning i Region Hovedstaden (1813), er ikke kommet ret godt fra start, da der har været op til tre kvarters ventetid ved telefonen, for at komme igennem for de sygdoms ramte borgere. Og selv om der er oprettet en mængde nye telefonlinjer, har manglen på læger også været et stort problem - har jeg kunnet læse i dagspressen. 
De mange problemer bærer præg af, at der gambles med den nye vagtlægeordning (med sygeplejersker ved telefonen), hvor det er borgernes liv, der kommer i fare, på grund af politikernes spareiver, som måske kan vise sig, at blive endnu dyrere end den gamle ordning?"


Sundhedsministeren skal undersøge de tre dødsfald

Kan det være rigtigt, at politikernes spareiver skal koste liv? De tre dødsfald har fået flere politikere op af stolen, da de nu vil have sundhedsministeren til at se den nye akutordning efter i sømmene. Mange syge er ligeledes i tvivl om, hvilket telefonnummer de skal ringe til, da nummeret, 1813, slet ikke er fanget an for mange borgere i Region Hovedstaden.

De tre dødsfald er tre dødsfald for mange, og skal derfor undersøges grundigt, hvor sundhedsministeren, Nick Hækkerup (S), skal kunne gribe ind overfor Region Hovedstaden.

De tre dødsfald er hvad der er kommet ud af politikernes spareiver. Mens det der er sparet, er allerede sat til, da ordningen 1813 allerede har fået tilført flere økonomiske midler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar