mandag den 3. marts 2014

Rusland og Ukraine

Pensionisten har bevæget sig ind på det udenrigspolitiske,
måske skulle jeg bare blive ved cyklingen?  
Nu bevæger jeg mig lidt ind på det udenrigspolitiske, for det der sker for tiden i Østeuropa, kan meget vel gå hen og blive en meget ubehagelig "ting" for os alle - alle os i den såkaldte "civiliserede verden".

En anden grund til dette indlæg er, at helt tilbage i min skoletid fik jeg fortalt, at Rusland (dengang Sovjetunionen) aldrig ville opgive Ukraine. Og det er lige den sætning, der stadig sidder i baghovedet på mig, når jeg ser nyhederne om udviklingen i Ukraine, hvor russerne allerede er godt i gang på Krim-halvøen

For - Rusland opgiver aldrig Ukraine!

Det vi ser og læser om Ukraine, kan godt udvikle sig til et nyt jerntæppe. Et jerntæppe, som vi kendte til i "de gode gamle dage", dengang vi havde Sovjetunionen - for Rusland lader ikke de pro europæiske kræfter få magten i Ukraine. Selv den mest naive vestlige statsleder er klar over dette.

Derfor véd alle de involverede statsledere, at en regulær krig, i dette område, bliver et ragnarok, som vil have meget store omkostninger for alle parter.

Så derfor tror jeg heller ikke på en regulær krig, hvor Rusland og Vesten er i direkte kamp, men mere som en russisk besættelse af Ukraine, som trods alle demostrationer, er yderst venlig stemt overfor Rusland. Den vestlige verden vil holde sig ude, men fordømme, observere og måske komme med økonomiske sanktioner.

Men kold-krigen kan vente lige om hjørnet. Og det er ikke lige det, vi har mest brug for.

Foto: Købte billedet af en fotograf

2 kommentarer:

  1. Hvem sagde den sætning of hvorfor? Ukrainerne vil have frihed, internet og udrejsetilladelse. Ikke være fanger I deres eget land... Og det får de kun med europas støtte.

    SvarSlet
  2. Som skrevet Maiken, så stammer den sætning fra min skoletid, og den er fremsat under sovjettiden - af en russer, hvor Ukraine, på mange måder, indgik som en vigtig brik i det sovjettiske system - fik jeg fortalt. Jeg har den største forståelse for de ukrainere, som vil alt det vi har i vesten, men jeg har også set og hørt på TV2 News, at i Ukraine, er det store flertal pro russere, så situationen er ikke til fordel for de ukrainere, som er EU-stemt.

    Men noget tyder på, at den oplysning, som jeg fik i skolen dengang er rigtig, for russerne står lige for at besætte Ukraine - for russerne er åbenbart af den mening, vi i Vesten skal ikke have Ukraine ind i vor fold!

    SvarSlet