onsdag den 30. april 2014

Lidt nyt fra Tejn

Arbejdet skrider planmæssigt frem på Cirkuspladsen i Allinge.
Var lige en tur på cyklen i dag, så jeg kørte bl.a. rundt om Allinge og Hammershus på min vej til Rønne. I Allinge kunne jeg se, at byggeriet på Cirkuspladsen, med den ny Dome, skrider planmæssigt fremad. Den skal nok tage kegler på Folkemødet i juni.

Selv om solen tilsyneladende havde magten, var det bestemt ikke nogen varm vind, der kom ind fra Østersøen.

Jeg undrede mig også over, at bøgen ikke var ret meget fremme, da vi er meget tæt på 1. maj - og andre steder i landet er bøgen sprunget ud for længst.

Sådan ser skoven ud ved Rønne for tiden
Da jeg cyklede bag om Sorthat/Muleby, var det en helt anden og meget varmere vind, end den på nordkysten, og da jeg kom til skoven, var hele bøgeskoven sprunget ud. Utroligt, at der kan være så stor forskel fra Nordbornholm til Rønne i syd?

Da jeg var på vej hjemover gennem Nyker og Klemensker, var vejret behageligt, så jeg tænkte ikke mere over den kølige kyst ved Tejn - lige indtil jeg kom over bakken ved Olsker - og kørte ned mod Allinge. Her kunne jeg tydelig mærke den meget kolde vind fra kysten.

Foto: Erik Krog

Livet det forbandede

Så skete det igen. En bog, der beskriver råddenskab indefra - på samme måde som "Den hemmelige socialdemokrat". Jeg skrev dengang, at vi lige så godt kunne vende os til den slags beskrivelser, for vi har fået så meget fiktion, at kun den ægte vare kan overgå fantasien.

Bogen "Livet det forbandede", skrevet af journalisten Ken B. Rasmussen, har allerede trukket så dybe spor, at det har kostet den tidligere chefredaktør på "Se og hør", Henrik Qvortrup, sin stilling på TV2. Og det kan blive spændende at læse, hvilke andre lig fra lasten bogen vil bringe frem for dagens lys.

Henrik Sass Larsen (S). Nets sikkerhed er i OK - eller er den?

Nets

Se og hør har benyttet en kilde fra "Nets" til at videregive kreditkortoplysninger om kendtes færden. Det får mig til at tænke på, at "Nets" er blevet solgt til USA, et salg der skabte bekymringer vedrørende sikkerheden om kreditkortets oplysninger.

Dette fik den socialdemokratiske Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, til at komme med udtalelser som, at sikkerheden af "Nets" oplysninger er beskyttet af loven, så der var slet ingen problemer i den retning. Ja, Henrik Sass Larsen gjorde næsten nar af den "bekymring", for han forstod den slet ikke!

Den lovbeskyttelse har sgu hjulpet fedt!

Når et kendt sladreblad kan få oplysninger ud af Nets, ved at have en Nets-medarbejder på lønningslisten, så giver jeg ikke meget for den lovbeskyttelse. Ikke engang i Danmark er sikkerheden åbenbart god nok, hvordan vil det så være i USA?

Det lader til, at vore medier/journalister er villig til at gå til meget grove lovovertrædelser, for at få de "bedste nyheder" - hvad bliver det næste vi hører om, for der er næsten garanti for mere snavs i den branche.

Foto: Fra nettet

tirsdag den 29. april 2014

Aftenstemning fra Tejn havn

Aftensolen nydes på kajen i Tejn havn
Her, et par dage før starten af årets Trolling Master Bornholm, tog jeg lige en smut ned i havnen for at lodde stemningen blandt de fiskere, som allerede er ankommet. Nu er vejret bare helt på toppen på denne tid af året, og det smitter helt afgjort af på havnemiljøet.

Der er allerede tyvstartet for at finde fiskepladserne
















Aftenhygge på kajen

Overalt på havnen oser stemningen af go' gammeldaws hygge, ja, selv svenskerne har taget den danske hygge til sig. Nu er svenskerne ikke kun kommet for at få sig et par pilsnere, for denne konkurrence er meget afgørende for de svenske deltagere - de er helt sikkert kommet for at vinde.

Grillaften blandt trollingfiskerne

Endnu ingen nordmænd

Jeg har endnu ikke set nogle norske både, men jeg er helt klar over, at de norske deltagere ikke frivilligt lader en svensk båd vinde, så der bliver kamp til stregen.

Min erfaring fra de øvrige år siger mig, at for de norske og svenske deltagere, spiller de danske både kun en mindre rolle - for det kan da kun være en kamp mellem Norge og Sverige? Men så tror jeg, at vore nordiske brødre har gjort sig regning uden vært.

Der er jo også en del tyske både, og hvis de finske deltagere skulle have lidt at sige, med hensyn til en vinder, kan konkurrencen godt blive spændende.


Det er lige her starten bliver skudt af den 30. april

Rekorddeltagelse

Der er tilmeldt 331 både, hvilket er rekord for arrangementet. For at få plads til alle de både, har man været nødt til at udvide havnen til dette brug, og havnen er heller ikke mere end lige blevet klar til at modtage vore gæster her i Tejn, for gravkoen er endnu ikke kørt væk fra havnen.

Den nye havn








Foto: Erik Krog

mandag den 28. april 2014

To F-16 fly

Her kl. 10:19, mens jeg arbejde i haven, kom to F-16 jagere, fra Flyvestation Skrydstrup lavt ind over Østersøen, på vej østpå. For os, som bor her på Bornholm, indikerer det, at nogle (muligvis) russiske fly har nærmet sig det danske luftrum. Det går lidt oftere på end det plejer.

Skal vi skrotte kronen?

Det lader ikke til, at erhvervslivet i Danmark følger ret meget med i, hvad Danmark har sparet ved ikke at være med i euroen. Helt nøjagtigt, ville vi have hæftet for 338 mia kroner, hvis Danmark havde været med i euroen.

Ifølge Jyllands-Posten er Christian Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank, enig i dette, og siger videre, at det er vel de færreste, der vil være med i en klub, hvor man ikke ved, hvor meget kontingentet stiger.

På trods af dette, skal man læse, at Dansk Industri er af den opfattelse, at vi skal skrotte kronen for at gå med i euroen - og "høste samme fordele som de øvrige eurolande".

Jeg er altså ikke helt med. Når Dansk Industri mener, at et regning på 338 mia kroner kunne være en fordel for Danmark, så er det på tide vi får en anden ind som direktør for Dansk Industri, for direktør Thomas Bustrup kan umuligt være egnet til at bestride den post!

søndag den 27. april 2014

Handicapfjendtlige kommuner

Så har vi også oplevet det, Landsforeningen Autisme fraråder familier til at flytte til bestemte kommuner i Danmark, da serviceniveauet er så forskelligt fra den ene kommune til den anden. det er helt rablende galt, at man som borger i Danmark, ikke kan opnå den samme serviceydelse overalt i landet.

Helt præcist drejer det sig om Egedal, Vordingborg og Greve på Sjælland, men også i det jyske er der et par steder, hvor det er galt, nærmere betegnet Silkeborg og Vejle, hvor der er en ophobning af sager og utilfredse forældre.


Forholdene i Norge

Jeg har derfor bedt min datter, Randi Krog Belseth, som har en del erfaring på området, om at beskrive situationen i Norge, hvor hun bor, samt hendes syn på, de meget anderledes forhold, i hendes gamle hjemland, Danmark.


Af Randi Krog Belseth:

Randi Krog Belseth
Jeg er mor til tre dejlige børn, hvoraf to har diagnoser indenfor hver sin kategori. Vi er danske statsborgere, men bosiddende i Norge på tiende år.

Det at vi flyttede til Norge, er en skæbne og et valg jeg ofte har ladet tankene dvæle ved. Specielt set i forhold til det med at have børn og unge med særskilte behov. For selvom Norge er naboland til Danmark, så er der åbenbart himmelvid forskel på hvordan dette med støtte og tilrettelægning imødekommes.


Facebookgruppe

Indtil for ganske nylig var jeg medlem i en hemmelig dansk gruppe på Facebook. En gruppe for forældre med børn og unge indenfor autismespekret. Et fristed hvor man kunne få luft for sine daglige frustrationer i forhold til kommune og regering, og de konstante kampe som forældrene måtte ud i for deres børns skyld. Kampe som ofte var dødfødte, fordi Danmark har valgt at skære helt ind til benet økonomisk, når det gælder at tilgodese behovene til de som kræver ekstra opfølgning og tilrettelægning i skole og hverdag. 'Inklusion' var et ord som ofte blev anvendt i frustrationsudbruddene på denne Facebook-side.

Jeg valgte til sidst at forlade gruppen. Simpelthen fordi det blev alt, alt for hårdt at være vidne til. Al den uretfærdighed gjorde fysisk ondt i kroppen på mig, og jeg blev nødt til at skærme mig selv. Jeg er sådan en person som frygtelig gerne vil hjælpe alle mulige andre, og jeg gjorde mit bedste i at støtte de som havde det ekstra tungt. Men det trak mig selv ned. Og det var ikke sundt. Jeg har mine egne at se efter og følge op på, og det er vigtigst.


Norge går foran

I Norge er de noget mere fremme i skoene, når det gælder det her med at imødekomme børn og unge med særskilte behov. Og det system kom vi også ret hurtigt ind i. Og vi er der fortsat. Det kræver voldsomt meget tid af os forældre i forbindelse med papirer, vedtægter, møder osv., men det er så absolut det værd! Vores børn får al den hjælp de retteligt har behov og ikke mindst krav på. Det både når det gælder skole og fritid.

Er det nødvendigt for et skolebarn at have ekstra opfølgning, kan man efter fastsat diagnose og aftale med Pædagogisk Psykologisk Tjeneste få tildelt en assistent, som følger barnet i skolesammenhæng. Enten sin helt egen, eller en som deles på flere elever. Dette for at aflaste klasselæreren, som immervæk har ansvaret for 25 +/- elever på en og samme gang.

Derudover har vi fritidstilbud i form af et tre timers oplæg hver uge, i tillæg til at man kan søge aflastningstilbud en weekend hver måned. Desuden kan man også søge økonomisk hjælp ved den enkelte kommune.

Vi bliver som familie hele tiden fulgt op af de rette instanser her i kommunen. Nu har vi boet lidt over seks år i Elverum, og føler at vi er havnet det helt rette sted når det gælder hjælp og opfølgning til vores børn. Selv gymnasiet her i byen har kapacitet til at hjælpe elever igennem, som har brug for IOP (Individuel Oplæringsplan) og assistenter. Det gør mig, som mor, tryg og lettet over at mine børn i hvert fald kommer igennem med en studentereksamen. Og her i Norge er det nærmest obligatorisk at alle kommer sig igennem videregående og bliver 'russ' (student).


Børnene bliver hørt

Mine børn bliver set. De bliver hørt. Der arbejdes rundt om dem, således at de evner at følge med i pensumet ligesom deres skolekammerater. Materialet er det samme, men måden det bliver arbejdet med tilrettelægges efter den enkelte elev. Inklusionen findes også her, forstået på den måde at elever med særskilte behov er i klasser og skoler som er for alle. Forskellen ligger bare i, at om den enkelte har brug for hjælp og opfølgning, så bliver dette tilgodeset! Det gør det ikke i Danmark. Desværre.


I Danmark er det meget anderledes

Det er med gru, at jeg nogle tænker 'hvad nu hvis vi var blevet i Danmark?' Hvor ville mine børn have været henne idag? Hvilket stadie havde de været i fagligt? Socialt? Havde de haft følgesygdomme? Depressioner?
Jeg kender mine børn. Jeg ved hvad de kan, og hvad de indeholder. Hvad de er gode til, og hvor deres fremtidige kompetencer ligger. Alt dette imødekommes! Det er kæmpe ressourcer, som med tiden vil komme samfundet til gode, uden tvivl! Og jeg ved, at mange andre med samme diagnoser og udfordringer indeholder nøjagtig det samme. Her i Norge bliver disse set! De bliver hørt!

I Danmark bliver de som ikke er helt 'A4' sørgeligt nok overset og stuvet bort. Men ingen er jo 'A4' når det kommer til stykket. Vi er alle helt unike i os selv. Vi indeholder alle noget som vi er gode til, og som kan udvikles til gavn for vores fælles fremtid og samfund. Hvorfor ikke omfavne dette i videst mulig grad?

Man sparer da ikke på fremtiden, gør man? Det virker helt 'bakmål' i mine øjne!

Nej, vi har været frygtelig heldige med at vi havnede her i Norge. Jeg priser mig selv lykkelig for, at vi bor her hvor vi gør! At vi får den hjælp vi har brug for, og at mine børn har en faktisk fremtid foran dem. Jeg vil meget nødigt tilbage til Danmark, sådan som landet fungerer lige nu. For det er bestemt ikke noget at være stolt af.

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg er flov over at være dansk i denne her henseende. Og det siger ikke så lidt!

Foto: Randi Krog Belseth

lørdag den 26. april 2014

Skift Folketinget ud med en Guvernør

Bertel Haarder (V) har fremsagt et forslag om, at folketingets medlemmer skal reduceres med 30 medlemmer, så det samlede Folketing kommer ned på 149 medlemmer - da det begynder at knibe med arbejde til alle medlemmer, begrunder Bertel Haarder sit forslag med.

Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud, og fyre hele Folketinget - og ansætte en Guvernør i stedet. Vi er jo alligevel underlagt EU og styret fra Bruxelles, hvilket må være hovedgrunden til, at folketingsmedlemmerne har for lidt at lave!

fredag den 25. april 2014

ANZAC DAY

Det er veteranernes dag på Anzac Day
I dag, den 25. april, er det Anzac Day. Dagen, hvor Australien og New Zealand hylder deres veteraner for deres indsats for freden i verden.

Der er slet ingen sammenligning med den danske flagdag, den 5. september, som i den henseende bare er en sidebemærkning.

Medaljerne bæres videre af de
efterladte på denne dag








I Australien er Anzac Day nærmest større end julen. Det er en kæmpe festdag, som starter meget tidligt om morgenen, hvor byers befolkning vandrer op til deres bys mindesmærke for de faldne. Når solen så står op, høres signalhornet - og selv om der er sort af mennesker, høres der ikke en lyd, alle er tavse. Derefter en prædiken fra en præst. Alle lytter med stor respekt, mens man ser på de fire æresvagter om mindesmærket.

Anzac Day er en dag med piber og trommer
Efter seancen går alle hjem - men kun for igen, at møde op til middag, for her er det den store parade, der står for døren. Jeg har oplevet det i Hobart, og hele byen er et lukket land den dag. Der er kun plads for veteranerne.

Alle bærer deres medaljer på denne dag, og hvis/når en veteran er død, vil efterkommere til veteranen møde op med medaljerne på brystet. På samme måde som når en fanebærer er faldet - den næste i rækken samler fanen op og fører den videre.

Det er en oplevelse, der skal ses.

Rigtig god Anzac Day Down Under.

Foto: Erik Krog

Politisk tonedøvhed

Mette Frederiksen (S)
Efter næsten tre år ved magten, er det gået op for Socialdemokraterne, at de nok skal lytte lidt mere til danskerne, - som Mette Frederiksen (S) udtrykker sig.

Det der går regeringspartiet på, må vel nok være de meget dårlige meningsmålinger siden regeringdannelsen - samt, at de borgerlige partier scorer den ene gode meningsmåling efter den anden - med DF, som det parti, der "rager" mest til sig.


En minister, der ikke gider svare

For snart to år siden, prøvede jeg at få en kommentar fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen. Jeg havde bl.a. bedt om en kommentar til den forskelsbehandling, der sker når vi ældre søger arbejde - for vi kommer ikke engang til samtale, da vi bliver frasorteret på grund af vor alder.

Selv efter flere rykkere fik jeg aldrig et svar fra Mette Frederiksen, ikke engang fra ministerens embedspersonale kom der nogen tilbagemelding. Konen ville bare ikke svare!

Det er forøvrigt ulovligt at alderdiskriminere  ved jobsøgning, men det har beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), ingen mening om!

Nu har jeg en vis erfaring i, at skrive til ministre, og jeg må sige, at Mette Frederiksen skiller sig væsentligt ud ved ikke at svare. Alle andre ministre har så meget høflighed i behold, at de naturligvis svarer på en henvendelse.

Og nu skal jeg så høre i den danske verdenspresse, at Mette Frederiksen nu vil lytte til hvad danskerne siger. Den skal de godt nok længere ud på landet med.


Valgkamp

Med andre ord, valkampen er gået i gang, så i den næste tid skal vi lægge øre til alle de goder, som vore politikere lover os - lige indtil, der atter dannes en regering. En sammenligning, som må siges at være en Dr. Jekyll and Mr. Hyde værdig.

Så dårligt husker vi altså heller ikke!

Foto: Fra nettet

torsdag den 24. april 2014

Steen fylder 70 år i dag

Og hvem er så Steen? Joh, Steen er min første skolekammerat fra Korsager Skole i Husum. Vi var sidekammerater lige indtil jeg flyttede til Skovlunde i 1953.

Mine gamle venner glemmer jeg ikke sådan bare lige, og sådan er det også med Steen. Da vi voksede op blev vi adskilt i mange år, men for nogle år siden fandt jeg frem til Steen igen - og for den sags skyld, også en anden skolekammerat fra dengang, Kirsten.

Vi har ikke set hinanden i mange mange år, så i år håber vi det vil lykkes os at gense hinanden. Det vil jeg se frem til.

Stort tillykke med dagen Steen.

Alexandra og apanagen

Grevinde Alexandra
Nu er jeg ikke modstander af kongehuset, men engang imellem strammer de kongelige den lige lovligt meget med hensyn til økonomien, så derfor vil jeg lige sige et par ord om Grevinde Alexandra og Martin Jørgensens store forbrug af lån, for "nogen" skal jo betale det tilbage.


B.T. skriver

B.T. skrev forleden en artikel om Prins Joachims tidligere hustru, Grevinde Alexandra, da der i den sidste tid har været genstand for flere omtaler i dagspressen med hensyn til de store lån Grevinden og hendes mand, Martin Jørgensen, har optaget i det hus, som Prins Joachim forærede sin fraskilte hustru kvit og frit efter skilsmissen.

Senere kunne jeg så læse, at en af undskyldningerne for de store lån var, at det kostede at have tre (3) ejendomme - derfor de store lån!

De to mennesker må da være usandsynlig naive, hvis de tror, at de kan finansiere deres ejendomme med lån, for de lån skal selvfølgelig betales tilbage, men måske tror de, at det klares over finansloven?

Da Grevinde Alexandra blev gift med Martin Jørgensen, blev hun slettet af kongehuset, derfor er det mig en gåde, at omtalte grevinde skal have apanage? Og det er ikke småpenge vi taler om. Kongehuset betaler grevinden årligt 2.1 mio kroner, det er altså også en slags penge - for ikke at lave noget?!? 


2.1 mio kroner er forøvrigt det samme beløb, som alle vore veteraner modtager igennem Kammeratstøtteordningen, vedtaget på finansloven!

Journalist, Trine Villemann, har sin egen forklaring på det store beløb, som grevinden modtaget, da hun er af den opfattelse, at det er et mega stort "hold kæft bolche" for ikke at fortælle, hvad der foregår bag Amalienborgs mure. Måske er Trine Villemann tættere på sandheden end hun aner?

Foto: Fra nettet

onsdag den 23. april 2014

Bornholm, en turistvenlig ø?

Det er en lidt provokerende overskrift, for egentlig mener jeg, at Bornholm er en yderst turistvenlig ø, hvor der er rigtig mange turistoplevelser, vi kan tilbyde vore gæster. Men hvad vil jeg så med den overskrift?

Da jeg var på Tasmaien, slog det mig det store liv, der altid var i Hobart i et større område nede ved havnen. Hver weekend var der et mega marked, hvor der blev solgt alt muligt, samt var der optræden af musikere m.v. - både amatører og professionelle. Selv det lokale TV var næsten altid på stedet, da der som regel var gode idéer for et indslag.

Når man tager en tur, i f.eks. Rønne, en søndag, så ligner Store Torv en sted, hvor der er sprunget en neutronbombe. Hele byen er nærmest død, da ingen butikker er åbne - lige med undtagelse af nogle dagligvarebutikker.

Det er ikke ligefrem turistvenligt.

tirsdag den 22. april 2014

Conni Hedegaard staves da med "eu"

EU-kommissær Conni Hedegaard (K)
Conni Hedegaard (K) har efterhånden været så længe i EU-parlamentet, at hun helt har glemt, hvordan der er i det gamle Danmark. Selv hendes parti (Det konservative folkeparti), har hun helt mistet forbindelsen med, idet hun er af stik modsat mening end sin egen partiformand, Lars Barfod.


Børnechecken

Naturligvis skal der ikke udbetales en børnecheck til børn, der ikke bor i Danmark.

Fordi en EU-borger arbejder i Danmark, overtager Danmark ikke automatisk alle de sociale pligter i den pågældendes hjemland. Hvis hele familien bosatte sig i Danmark, er det en helt anden historie, det må selv Conni Hedegaard da kunne forstå?

Nu henviser samme Conni Hedegaard til, at det har vi forpligtet os til, igennem en EU-afstemning, at udbetale omtalte børnecheck og andre sociale ydelser, når en EU-borger arbejder og betaler skat i danmark. Men hvorfor er så så mange andre EU-lande, der har samme opfattelse som Danmark?

Nu har vi også en statsminister, der har indført sin helt egen model for afstemninger i EU regi, når vi taler om traktatændringer. Statsministeren skriver bare under, helt uden om befolkningen. Det var også regeringen, der indførte den ny forvaltningslov, der reducerer borgerens rettigheder til aktindsigt - en praksis som SKAT også har tænkt sig at anvende!?!

Måske burde både Helle Thorning-Schmidt og Conni Hedegaard stave deres navn med "eu" (forslag Helleu og Conneu), da de er helt ude af trit med resten af Danmark?

Foto: Fra nettet

mandag den 21. april 2014

Hjem igen fra Hovedlandet

Trollingbåde på "M/F Hammerodde"
Kl. 06:10 lagde vi til i Rønne med skibet "M/F Hammerodde", efter at have afsejlet fra Køge kl. 0:45 i går nat. Vi afsejlede et kvarter senere end tidsplanen, da skibet skulle have udskiftet en defekt pumpe.

Nu er jeg sådan indrettet, at jeg ikke annoncerer - på hverken blog eller facebook, når vi er ude og rejse, da jeg ikke ser nogen grund til, at fortælle at huset står tomt.

Nu betyder det nok ikke det helt store, da vi har nogle gode naboer, som holder huset under opsyn. Men hvorfor give svage sjæle idéer i den retning?


Aktuelle blogindlæg

Inden vi tog til det "synnejyske", tog jeg en del aktuelle billeder fra Bornholm, så jeg kunne skrive nogle nye indlæg til bloggen, mens jeg var i Sønderjylland. Hvis nogen har undret sig over, at dette har kunnet lade sig gøre?

"Hammerodde" havde en del trollingbåde med til Bornholm, da tiden nærmer sig den store fiskekonkurrence i Tejn. Egentlig havde vi forventet, at skibet var halvtomt, men de tilrejsende trollingfiskere ville det lidt anderledes.


Der er allerede dømt hygge i bådene

Mere varmt i Sønderjylland

Da vi kørte i land i Rønne, var solen allerede godt på vej op over Bornholm, selv om den kun lige var stået op. Joh, vi var kommet tilbage til solskinsøen.

Nu havde vi for den sags skyld ikke manglet sol i Bevtoft, da vi begge havde fået en del sol i ansigtet under opholdet. I den egn af landet, er de kommet lige lidt længere mod sommeren, end vi er på Bornholm. Det kunne tydeligt mærkes.



Lige så stille bliver Tejn havn igen fyldt op med både
Tejn havn er trolling klar

En tur ned til Brugsen i går fortalte mig, at det ser ud til, at årets Trolling Master Bornholm, vil være i samme vejrlig, som det plejer for dette arrangement - sol over Østersøen og Bornholm.

Sidste år fik vi mange rekorder i Trolling Master Bornholm - bliver de slået i år? Antallet af både er allerede på rekordlisten.

Jeg tror deltagerne allerede nu kan glæde sig til, at startsskuddet affyres på ydermolen i Tejn havn.

Foto: Erik Krog

søndag den 20. april 2014

SønderjyskE vandt DM i Ishockey

De to hold opstillet i Vojens inden kampen - i en totalt udsolgt skøjtehal
Det må siges, at rammerne for den altafgørende kamp, mellem Herning og SønderjyskE, ikke kunne være mere perfekte (nok mest for SønderjyskE) i fredags, idet kampen blev spillet på sønderjydernes hjemmebane i Vojens, som vel nok er Danmarks bedste isstadion - helt uden at fornærme nogen.


Til Sønderjylland

Vi havde planlagt, at tage en tur til Bevtoft (nær Vojens) i Påsken, da Lene (vor datter) sendte en mail om, at hvis ishockeykampen den 15.april, mellem Herning og

En situation under ising, hvor SE er i forsvarsposition
SønderjyskE endte med en Herningsejr (spillet i Herning), var der lagt op til en 7. og altafgørende kamp den 18. april i Vojens om Danmarksmesterskabet i ishockey. Så derfor gik jeg og håbede på (undskyld SønderjyskE), at Herning klarede skærene i Herning, for så var der en ret stor chance for, at jeg kom til at opleve et brag af en kamp i Vojens, som der kun er ganske få af.

Kampen i Herning, den 15. april, endte som vi havde set frem til, så nu var der lagt op til den endelige guldkamp i Vojens den 18. april - og endnu bedre, jeg skulle overvære kampen.



Guldbraget i Vojens

I de sidste ti år havde Herning taget 5 titler og SønderjyskE 4 titler, så hvis Sønderjyske skulle udligne denne indbyrdes magtkamp, skulle mesterskabet i hus i Vojens

Lad mig sige det med det samme, hallen i Vojens var fyldt til bristepunktet - og sikke en stemning. "Fanbarometeret" kom helt op på 115 db, hvilket er meget højt. Da Hernings spillere entrede isen, blev de mødt med en buhen og hylen fra de sønderjyske tilskuere. Endnu engang fik "Fanbarometeret" et par takker opad.

SønderjyskE har lige scoret til 1-0 i anden periode
I første periode var Herning de mest tonangivne, men heldet var med de lokale fra SønderjyskE, så perioden endte 0-0. I anden periode skete der ting og sager. Jeg havde en fornemmelde af, at sønderjyderne ville bringe sig foran, så jeg sad med kameraet parat, da vi sad lige bag Hernings mål.

Ligesom pucken gik ind bag målmanden, trykkede jeg på kameraet - men noget jeg ikke lige havde forudset var, at publikum foran mig røg hurtigere op af stolene end jeg kunne trykke på kameraets udløserknap. Resultatet var en masse arme i vejret - dog kunne jeg fange et motiv imellem de mange glade tilskuere. Billedet, med jubel, var i kassen.


Der var travlhed i begge ender, her er Hernings målmand i ilden
Tredje periode

Inden anden periode var færdig, var føringen blevet til 4-0, til stor ærgelse for Herning. Hele hallen i Vojens var et stort støjinferno. Selv om alt kan ske i ishockey, så havde publikum allerede den sejr hjemme - men tredje periode skulle lige spilles først.

Herning kom ud til tredje periode, stærk opsat på, at det slag skulle vendes til deres fordel. Midt i perioden gav det bonus, og kort efter stod den pludselig 4-2. Herning var kommet ind i kampen, og nu kæmpede sønderjyderne for at holde deres forspring. Der blev kæmpet med alt fra begge sider, og når der så sidder/står over 5000 syngende og skrigende fans omkring banen, så er det næsten umuligt at beskrive denne scene - det skal opleves.

video

Sønderjyske holdt presset og skansen hele vejen hjem, og de sidste tre minutter af kampen stod alle tilskuere op og klappede til alle de slagsange, de kunne komme i nærheden af. Det var en kamp jeg var meget glad for at have været tilskuer til. Så en stort tak til familien i Sønderjylland for, at de tænke på mig i den henseende.

video

SønderjyskE's holdkaptajn med guldpokalen, som tegn på det danske mesterskab, mens Hernings spillere ser på
Foto og video: Erik Krog

lørdag den 19. april 2014

Tejn havn for tiden

"Ertholm" på værft i Tejn
Det er bestemt ikke altid, der sker noget i Tejn havn, men om ikke så længe har vi liv og glade dage i havnen, når Trolling Master Bornholm sammen med TV2, fyrer deres årlige arrangement af. Men inden dette sker, skal Christiansøfarten lige have deres skib, "Ertholm", en tur på værftet i Tejn, så skibet er klar til at tage imod alle turister, der skal en tur til Christiansø i sommermånederne.

Nu er det slet ikke alle turister beskåret, at se "Ertholm" på land, så derfor skal de selvfølgelig også have chancen for at se, hvor velholdt dette skib egentlig er. For en ting er sikkert, dette skib bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.

Det er svært at se, hvorfor skibet skal på værft








Når jeg så står på havnen foran "Ertholm", kan det godt undre mig, at skibet skal på værft, da det fremstår som ekstrem velholdt, men det er selvfølgelig for at se efter eventuelle skader og lignende, så alle sikkerhedsregler bliver overholdt, hvilket må siges at det bliver.

"Ertholm" agter - ikke meget at pege på


Egentlig har jeg kun været på Christiansø en enkelt gang, men jeg påtænker at tage derover til sommer, da jeg har i tankerne, at tage et par af vore gæster med på turen.

Jeg husker fra min første (og eneste) tur, at der var rigtig mange fotomotiver på øen, så det vil være ret sikkert, at jeg denne gang har et par kameraer med til Christiansø.

Min datter, Randi, har været på Christiansø i flere omgange - og ikke nok med det, hun har også overnattet på øen nogle gange, hvilket må være en oplevelse mht. stilheden, da man bestemt ikke kan blive vækket af biler m.v.


"Bornholmexpress"

"Bornholmexpress" - endnu i Tejn havn
Skibet "Bornholmexpressen" holder også til i Tejn havn i vintermånederne. Synd og skam, at der ikke er mere arbejde til dette skib. Da posten overgik til luftfarten, forsvandt eksistensgrundlaget for "Bornholmextressen", hvorefter skibet nu er sat til salg.

For ikke så lang tid siden, hørte jeg i nyhederne, at salget af skibet var gået ind i en afgørende fase, så måske varer det ikke så længe, før dette flotte skib ikke mere er at finde i Tejn havn.

Der er ikke noget der varer evigt.

Foto: Erik Krog

fredag den 18. april 2014

Domen under opbygning til Folkemødet

Det bliver en helt ny Dome, der kommer til at pryde på Cirkuspladsen på årets Folkemøde den 12. - 15. juni.  http://www.brk.dk/folkemoedet/Sider/Folkemoedet.aspx

Den ny Dome, med kælder, under opførsel
For et par år siden, blev der opstillet en Dome på modsatte side af Cirkuspladsen i Allinge. Denne Dome blev foræret til Folkemødet, så sidste år blev den opsat på Cirkuspladsen i hjørnet ned mod den lille havn. Domen blev samlingssted for flere politiske diskussionsmøder mellem flere toppolitikere, hvilket bl.a. blev sendt på TV2 NEWS.

Noget har sagt arrangørerne, at Domens indretning ikke har været helt optimalt, for nu er der gang i et helt nyt byggeri af en noget forandret Dome - med kælder.


Tegning af den ny Dome
Der er i det hele taget grund til at glæde sig til årets Folkemøde i Allinge, idet arrangørerne har taget alle de fejltagelser, der er begået de foregående år, op til revision - bl.a. Domen, men også ønsket om endnu flere stadepladser, idet mange har ønsket sig en plads på Folkemødet. Så som situationen vil er i år, vil næsten al plads i Allinge og omegn være taget i brug.

Planchen på pladsen





På Cirkuspladsen er der opsat en planche med billeder og tegninger af den ny Dome, og jeg er sikker på, at de besøgende, samt de mange fremmødte politikere, har noget at glæde sig til. Joh, arrangørerne har rigtig lagt sig i selen, at Folkemødet på Bornholm er kommet for at blive.

Brandstationen i Allinge - nu tømrerværksted




På den gamle brandstation i Allinge, er hele garageanlægget, over mod hallen, taget i brug som tømrer- og snedkerværksted, hvor man er i fuld gang med at skære træ til den ny Dome.





Tegning af Domens område
Kørsel i Allinge

I år bliver der ændret på trafikken gennem Allinge, da det efterhånden er lidt spændende at køre igennem byen i det tidsrum - og ikke mindst for de personer, der skal regulere trafikken igennem mylderet af mennesker, der nærmest betragter alle gade som gågader.

Sidste år kørte jeg på racercykel ned gennem Vestergade i Allinge, hvor fortover var fyldt med mennesker, der var på vej ned mod Cirkuspladsen.

Længere fremme kunne jeg skimte TV2's Michael Kamber, som gik meget yderligt på fortovet, stærkt belæsses med store tasker. Jeg havde en fornemmelse af, at han kunne finde på, at træde ud på kørebanen - uden at se sig tilbage. Omkring 5 meter før jeg nåede ham, trådte TV-værten ud på kørebanen, og som jeg havde forudset - uden at se sig tilbage. Heldigvis var jeg begyndt at trække længere ud på kørebanen, for ellers havde jeg helt sikkert kørt ham ned.

Når man har cyklet en del på Bornholm, ligger det nærmest i ryggraden, at turister altid tror, at færdselsloven er noget der ikke gælder for dem!

Så for at styrke trafiksikkerheden og sikre en jævn trafikafvikling i år, har Folkemødet, i samråd med Bornholms Politi, valgt at friholde Allinge midtby for gennemkørende trafik. det betyder, at der er stærk begrænset mulighed for kørsel og parkering i hele Allinge.

Så skulle det være sat på plads!

Foto: Erik Krog

torsdag den 17. april 2014

Verdens største primadonnaer

Cristiano Ronaldo, verdens bedste fodboldspiller
Siden portugiseren, Cristiano Ronaldo, fra den spanske forboldklub Real Madrid, vandt den prestigefulde Ballon d'Or - og dermed brød med "4 års forbandelse", har den argentinske fodboldspiller, Lionel Messi, fra fodboldklubben FC Barcelona, kun været en skygge af sig selv.

Lionel Messi - engang den bedste
fodboldspiller i verden





I fire år kunne Lionel Messi bryste sig af, at være indehaver af titlen som verdens bedste fodboldspiller, og i alle de år kunne vi følge med i denne elegante fodboldspillers tryllerier på banen, og score den ene rekord efter den anden - lige indtil Cristiano Ronaldo overtog titlen.

Cristiano Ronaldo græd bevæget over kåringen, og kunne kun fremstamme en bævren takketale, mens Lionel Messi fremstod som nærmest ligeglad.

Men det har hans fodboldspil siden vist, at det var han bestemt ikke. Formkurver er gået lodret ned siden denne dag!

Jeg ved ikke rigtig, hvem af de to nævnte, at jeg vil kåre som verdens største primadonna, for egentlig fortjener de begge titlen.

Foto: Fra nettet

onsdag den 16. april 2014

Kan Emma blive i Hasle?

Udvisningsagen fra Hasle, hvor den lille danske pige, Emma, og hendes taiwanske mor blev udvist af Danmark, er endnu engang endt med en afvisning om ophold i Danmark.

Selv om det er et negativt resultat, skal det ses ud fra de kriterier, som ansøgningen var bygget op omkring, og i henhold til dette, kunne ansøgningen næsten kun ende med omtalte resultat

Sagen om Emma og hendes taiwanske mor tog sin begyndelse, da Emmas danske far blev alvorlig syg, så han ikke kunne forsørge sin familie.  Da de danske myndigheder mener, at moderen har størst tilknytning til Taiwan, siger udlændingeloven, at de, mor og datter, skal rejse tilbage til moderens hjemland, Taiwan, da de ikke kan forsørge sig selv i Danmark - på trods af, at datteren er født i Danmark, med en dansk far!

Ja, den er lidt svær at kapere.


Opholdstilladelse i DK?

Mor og datter er for tiden i Danmark, efter 3 måneders ophold i Taiwan. Efter loven kan de så opholde sig i Danmark i 3 måneder, inden de atter skal rejse tilbage til Taiwan. Men....

Der vil nu blive indsendt endnu en ansøgning til udlændingestyrelsen, men med en helt anden formulering end den sidste ansøgning, dermed skulle der være en reel mulighed for en opholdstilladelse bliver givet. Det gode er så nu, at så længe sagen bliver behandlet (det kan nemt gå op til et halvt år), kan mor og datter blive på Bornholm.

Jeg håber og tror på en lykkelig afslutning for den lille familie i Hasle.

tirsdag den 15. april 2014

Udvidelse af Tejn havn til større jollekapacitet

Der graves dybt i Tejn havn for tiden
Jeg havde egentligt ikke fulgt helt med (er snart 70 år, så jeg er vel lidt undskyldt?) med hensyn til en udvidelse af havnen i Tejn for en større jollekapacitet. Men da jeg kom forbi havnen i dag, stødte jeg ind i et større havnearbejde bag "fiskerikajen" (som jeg kalder den).


Teknik- og Miljøudvalget

Bornholms Regionskommune (BRK), afholdt et møde den 6. juni 2012, hvor et af punkterne var en indstilling af en udvidelse af Tejn havn til omtalte formål. I et resumé fra den 7. maj 2012, godkendte Teknik- og Miljøudvalget et forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 300.000 kr. til udvidelse af kapaciteten til joller i Tejn havn.



Jeg håber, at der er en færdig plan for projektet, for det varer
ikke ret længe, før hele havnen vrimler med både og godtfolk
Trolling Master Bornholm

Når jeg så tænker på tilmeldingerne til Trolling Master Bornholm 2014, som nu er oppe på en rekorddeltagelse på 331 både (max. var sat til 300 både), skyldes dette helt klart en udvidelse af havnekapaciteten, idet deltagerkapaciteten først blev udvidet med 25 både, men er endt med 31 ekstra både,

Trolling Master Bornholm, er ikke bare en meget populær fiskekonkurrence i Danmark, for hele arrangementet er et stort tilløbsstykke for alle de nordiske lande - og ikke mindst de lande, der omkranser Østersøen. 

Derfor er en ting er helt sikkert, Tejn havn vil være overfyldt med glade mennesker fra den 30. april til den 3.maj. Så vil du opleve et rigtigt godt arrangement, med masser af drama og aktivitet, så er Trolling Master Bornholm 2014 i Tejn et rigtigt godt bud!  http://www.tv2bornholm.dk/events/trolling.aspx

Foto: Erik Krog

mandag den 14. april 2014

Arbejdspladserne fosser ud af Danmark

Endnu et notat om danske arbejdspladser flytter udenlands
Vi kender alle den med pengene, der fosser ud af statskassen, for efterhånden opfattes det som en naturlov - i Danmark!

F.eks. tales der for tiden meget om en vis brændeafgift. Men da afgiften har en sværhedsgrad, som politikerne ikke kan styre, tales der nu om, at sætte bundskatten op - og i samme åndedrag går diskussionen så på, at vi skal have udskiftet vore F16 jagerfly - en omkostning på 30 mia kroner (30.000.000.000) det er også en slags penge - sådan sidst på måneden!

Den er sgu ikke let at klare til morgenkaffen. Når jeg så samtidig hører, at vi ikke har råd til det nødvendige plejepersonale til de ældre, som så må finde sig i, at besørge deres afføring i bleer. Hørte jeg ordet uværdigt?

Men nu er det altså arbejdspladserne, som fosser ud af Danmark! Skal vi så også opfatte det som en naturlov?


Danish Crown i Rønne

Danish Crown er godt igang med at nedlægge sig selv her i landet. Det er i hvert fald den opfattelse, jeg efterhånden er kommet frem til. Her på Bornholm skal Danish Crown's afdeling i Rønne skaffe besparelser på endnu 25 mio kroner, før en overlevelse kan komme på tale. En afstemning på slagteriet har betydet, at slagteriarbejderne siger nej til endnu en lønnedgang - selv om det betyder en lukning af slagteriet. Det er et resultat, der taler sit tydelige sprog. For her på øen får man ikke bare et nyt arbejde, men nu har slagteriarbejderne altså fået nok!


John G. Jacobsen
Oticon flytter til Polen

Nu er det ikke "kun" Danish Crown", det flytter sine arbejdspladser til udlandet, det har en lang række andre virksomheder også gjort - og nu har Oticon i Thisted lagt sig i kølvandet på udbryderne (læs notatet øverst, som jeg har modtaget fra min tidligere kollega, John G. Jacobsen), med det til følge, at endnu 85 medarbejdere må stille sig op i arbejdsløshedkøen.

Et eller andet sted mener jeg også, at det er uværdigt at flytte arbejdspladser til udlandet, hvilket jeg også før har skrevet om, dog stopper det nok ikke flytningen til udlandet. Men skal vi så bare finde os i, at danske arbejdspladser nedlægges?

Vi taler om virksomheder, der har haft skattemæssige fordele ved afskrivninger, samt dygtige medarbejdere, der har været med til at udvikle produktet - og dermed virksomheden.

Skal vi leve af, at klippe hinanden i fremtiden? Regering og Folketing gør alt for lidt for at bevare de danske arbejdspladser, men kæden hopper da helt af, når der findes eksempler på, at virksomheder har fået statstilskud til udflytningen!

søndag den 13. april 2014

Et spørgsmål fra Dansk Arbejdsgiverforening

Her i Danmark har vi efterhånden rigtig mange Østeuropæere, som med skiftende held har fået sig en indkomst. Når jeg skriver "med skiftende held", er det fordi, der bl.a. lige har været en TV-udsendelse, hvor det blev dokumenteret, at mange af omtalte Østeuropæere har sort arbejde i Danmark, samt en del af dem er direkte involveret i social dumping (social dumping er et begreb, der benyttes for at beskrive praksis, hvor arbejdsgivere benytter sig af billigere arbejdskraft, end hvad der ellers er tilgængelig).

Men det der også har ramt mig for omtalte gruppe i Danmark, er den meget store kriminalitet, der findes blandt østeuropæere.

Jeg ved udmærket godt, at det bestemt ikke er alle østeuropæere, der er kriminelle eller udfører social dumping! Naturligvis ikke. Men den meget negative omtale ligner ikke en tilfældighed!

Vi har også hørt fra rumænere, at vore fængsler i Danmark er den rene idyl, så derfor opfordre rumænere deres landsmænd til, at tage til Danmark for at begå kriminalitet, da dette er pærelet i Danmark. Og skulle de blive taget, så er det det rene svir at sidde bag tremmer her i landet. Så "kombardo"!


Spørgsmålet!

Og nu til spørgsmålet fra Dansk Arbejdsgiverforening - som kan læses lige oven over: "Hvordan ville vi have det med, at de 85.000 danskere, der arbejder i andre lande, blev omtalt på samme måde, som østeuropæere er blevet herhjemme?" Spørger Jørn Neergaard Larsen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Jeg er ikke helt klar over spørgsmålet fra direktør Jørn Neergaard Larsen, men jeg ville have det rigtigt dårligt med, at de 85.000 danskere blev sammenlignet med social dumping, og de mange tusinde østeuropæiske kriminelle vi har her i landet.

Men direktøren mener måske, at der er en sammenligning, siden han bringer det på bane?

lørdag den 12. april 2014

Naturbilleder af Joel Andersen

Blå oliebille på græs i haven i Kregme
Det er efterhånden en tradition, at fotografen, Joel Andersen, sender mig nogle af sine pragtfulde naturoptagelser, som jeg så kan videregive her på bloggen. Denne tradition er jeg ret glad for.

Denne serie billeder viser også lidt at naturens grumme side, en side vi nok er tilbøjelig til at vende "det blinde øje" til. Men da dette er et af naturens naturligste ting, har jeg selvfølgelig valgt at tage omtalte billede med.

De karakteristiske følehorn, er et af kendetegnene for den blå oliebille

Den blå oliebille

Da Joel Andersen var ude og slå græsset i haven i Kregme - forøvrigt for første gang i dette forår, stødte han på den blå oliebille. Vi andre havde nok ikke lagt mærke til insektet, men en fotograf, der har specialiseret sig i, at tage nærbilleder af meget små dyr og insekter, har helt automatisk øje for den slags.

Vor danske oliebille er beslægtet med den noget mindre spanske flue - ja, den der i tørret og pulveriseret form, er kendt og brugt som potensmiddel, idet billen, efter hvad der fortælles, kan fremkalde en kraftig, men også smertefuld erektion, ved indtagelse. Dog skal man lige have for øje, at både den spanske flue og oliebillen, er meget giftige - og kan medbringe dødsfald ved indtagelse. Så hvis nogen har fået idéer i den retning, så hold jer hellere til viagra pillen!

Den blå oliebille har en del tilfælles med gøgen, når vi kommer ind på billens formering. Hunnen lægger omkring 1000 æg i portioner, som lægges i fugtig jord. Herfra myldrer de små gullige og meget levende laver op, der hurtigt søger op i blomster - med det formål, at gribe fat i benene på vilde bier, der er på jagt efter nektar.

Efter bien er kommet tilbage til sit bo, går oliebillelarven i gang med at æde biernes æg, hvorefter den skifter udseende til en plump larve - der herefter lever af biernes honning. Så larven er en snylter på samme måde som gøgeungen.


Et nærbillede af bægerlav
Bægerlav

Så til en helt anden boldgade - svampearten bægerlav. Bægerlav findes i mange afskygninger, hvor en del af dem findes i området i Nordsjælland - lige dér hvor Kregme ligger. Joel Andersen sendte engang  billeder af en Lakrød bægerlav, men det der fascinerer mig ved denne svampeart er de store forskelligheder for denne svamp.

Når man ser på det sidste billede af bægerlav, kan det ligne et helt
Dette billede er et helt kunstvært i sig selv
kunstværk i naturens egen omgivelse. Bægerlav er en meget dekorativ svamp.

Måske oplever læseren ikke helt det samme, som jeg gør, ved Joel Andersens billeder, men jeg glæder mig hver gang til at se, hvad Joel sender mig, for der er altid flere overraskelser i vente ved, at iagttage og søge oplysninger for det billederne viser.

Jeg véd naturligvis ikke alt det jeg beskriver om billederne. En del må jeg læse mig til, hvorefter jeg sammensætter det med min basale viden. Herefter beskriver jeg det så i nogle få sætninger, som jeg finder interessant for billedet. Men jeg får i den grad opdateret min egen viden, og ikke mindst får jeg også mig nogle overraskelser, når jeg sætter mig nærmere ind bag det tilsendte - f.eks. det med oliebillens formering kom noget bag på mig.


En skrubtudses endeligt
En skrubtudse - føde for fugle

Det sidste billede gemmer også på en overraskelse, selv om det er noget makabert at se på, har det sikkert sin helt naturlige forklaring.

Men her vil jeg anvende Joel Andersen egen forklaring på den sendte e-mail:

"Jeg var ude for at se, om skrubtudserne var begyndt at røre på sig. De var der, så jeg tog også nogle billeder af dem, som ligner nogle af dem, du har modtaget før. Hvad jeg ikke før havde set på stedet var, at der lå nogle massakrerede tudser rundt om vandhullet. Lidt makabert at se på! Jeg har læst mig til, at det måske er fugle, hejrer eller lignende, som har taget dem. De tager kun indvoldene af dem, fordi de har nogle giftige kirtler omkring øjnene. Det er den teori jeg har kunne læse mig til." Skriver Joel Andersen.

Det vidste jeg heller ikke!


To typografer

Hvad har Joel Andersen og jeg til fælles - altså lige ud over, at vi er sjællændere og næsten på samme alder? Ja, pudsigt nok fandt vi først ud af det sidste år her på adressen i Tejn. Vi er begge to uddannet som typografer - det grinede vi lidt af.

Foto: Joel Andersen

fredag den 11. april 2014

Cluny Power Station, min gamle arbejdsplads

Cluny Power Station på Tasmanien - ved floden Derwent River
I 1967 arbejdede jeg på det tasmanske kraftværk, Cluny Power Station, som er bygget over floden Derwent River. Langs denne flod, blev der dengang bygget en række kraftværker, hvor min gamle ven, Erik Rudolf, var med til opbygningen af det værk, som ligger lidt længere oppe af floden, Repulse Power Station. Fælles for alle disse kraftværker er, at de blev bygget af det store tasmanske elselskab HEC.

Da jeg kom tilbage i 2007, var det 40 år siden jeg havde været på de kanter, så jeg var meget spændt på, at gense værket - og ikke mindst, hele det område, som vi levede i dengang.

Den eneste forskel - 40 år efter - var, at kraftværket kørte (værket var endnu ikke helt færdigt, da jeg rejste til Danmark igen), samt, at de gamle udtjente rutebiler, som vi anvendte til kantine - og de fælles lokummer, var væk. Af en eller anden uforklarlig grund, stod det omtalte ikke så langt fra hinanden.


Nedkørslen til Cluny Power Station havde ikke ændret sig i 40 år
Kantine og lokum

De fælles lokummer var helt uden døre, så vi havde en pragtfuld udsigt til det tasmanske højland. Omvendt var udsigten ikke så pragtfuld, da forbipasserende kunne se direkte ind på os, der sad på tønden med bukserne nede om anklerne. Hvis man var sart, var det en af de første ting, man fik lagt fra sig.

De gamle udtjente rutebiler, som stod uden hjul, var det sted vi spiste i. Vi havde mad med fra arbejdslejren, Wayatinah, så en af de første gange vi entrede "kantinen", var vi ikke så velset i bussen - vi var jo de nye. En gammel australier sad og småsnakkede med sig selv, troede vi. "It's a bit crowded in here" - sagde den ældre mand halvhøjt. Rudolf og jeg så op på hinanden, for det var jo os han mente. Vi tog vor medbragte mad, og gik ind i den anden bus. Jeg smågrinede, for manden var sgu ikke uden humor.


Denne "toiletrulle" sad på væggen inde på kraftværket
Repulse Power Station

Naturligvis skulle vi også se det kraftværk, som Rudolf havde været med til at bygge, før jeg ankom til Tasmanien. Rudolf havde slet ikke set værket i brug, så efter så mange år på Tasmanien, havde han noget til gode.

Det var klart, at der var stor glæde fra Rudolfs side til et gensyn med det gamle kraftværk. Noget af det første vi fik øje på, da vi kom ind på værket, var "en toiletrulle", der var ophængt så enhver straks fik øje på den.

Alle kraftværkerne langs Derwent River, bliver kun efterset én gang i døgnet af en enkelt mand, da værkerne er så effektive indrettet i dag, at der slet ikke er behov for det store personale mere.



Det var underligt at være tilbage ved den store turbine
Cluny Power Station

Det var meget underligt at være tilbage på vor gamle arbejdsplads - 40 år efter. Jeg gik ned til den store turbine, hvor jeg genkaldte de mange stemmer fra dengang vi arbejdede der. Vi var alle mulige folkeslag samlet, hvor en masse underlige sprog dengang var en helt naturlig ting i vore ører.

Vi lærte hurtigt at bande på jugoslavisk (hvilket jeg stadig kan), samt havde vi vore bataljer med grækerne, hvor det nær var endt galt.

Året før var en ny lov blevet vedtaget i Australien, en lov der gjorde det ulovligt at gøre forskel på farvede og hvide.

Vi fik oplyst af nogle sydeuropæere, at vi ikke måtte blande os med de sorte fra Australien og New Zealand. Dette ignorerede vi selvfølgelig, for det skulle de ikke bestemme. Det havde nær kostet Rudolf livet. Men de fik aldrig deres vilje, så vi sad hver aften - og i arbejdsbussen hver morgen, og tæskede i kortene - sammen med vore to "noget mørkere" venner, Salty og Jim. Efterhånden var der ingen, der gad sige noget til os.

Foto: Erik Krog og Erik Rudolf

torsdag den 10. april 2014

En koalabjørn på Tasmanien

Det var det tætteste jeg måtte komme koalabjørnen på Tasmanien
Da jeg besøgte min gamle ven, Erik Rudolf, på Tasmanien for 7 år siden, lovede Erik Rudolf min datter i Norge, Randi, at han ville tage et billede af mig, hvor jeg havde en koalabjørn på armen Det løfte kunne han ikke helt holde, men det var tæt på!

Vi havde været på tur rundt på det meste af Tasmanien, samt på Bruny Island, og overalt var der mange dyr ude i naturen - bare ikke en koalabjørn. Så da det nærmede sig min afgang tilbage til Danmark, tog vi ind i en dyrepark lidt udenfor Hobart (forøvrigt samme dyrepark, som den kronprinseparret, sammen med den lille prins Christian, besøgte under lilleprinsens første besøg på Tasmanien). Her skulle der være en mulighed for at komme tæt på koalaen.

Dyreparken havde to koalabjørne - men de var begge i bure, så man kun kunne betragte dem udefra - lige indtil dyrepasseren gik ind og tog en af bjørnene med ud til det ventende publikum. Og her fik jeg lejlighed til at komme helt tæt på koalaen - dog måtte jeg ikke bære bjørnen, men mindre kunne jo også gøre det.

Og min gamle ven kunne så sende et billede til Norge, hvor jeg stod sammen med en koalabjørn.


Om at gå med hat

På alle billeder af mig i Australien, går jeg med hat.  I Australien lærte jeg at gå med hat hele tiden, når jeg var udendørs, for hver gang vi gik ud af døren, blev jeg gjort opmærksom på, at jeg skulle huske hatten. Og når man ser på personerne i det australske by- og landbillede, så har næsten alle en hat på hovedet.

Nu har jeg i forvejen ikke ret meget hår på hovedet, så alene det burde være nok til at gå med hat, men solen i Australien er så stærk, at hatten er en uundværlig påklædning. Derfor har jeg taget denne del med mig tilbage til Danmark, så selv her i det danske klima, vil man kunne møde mig med en australsk hat.

Foto: Erik Rudolf