torsdag den 10. april 2014

En koalabjørn på Tasmanien

Det var det tætteste jeg måtte komme koalabjørnen på Tasmanien
Da jeg besøgte min gamle ven, Erik Rudolf, på Tasmanien for 7 år siden, lovede Erik Rudolf min datter i Norge, Randi, at han ville tage et billede af mig, hvor jeg havde en koalabjørn på armen Det løfte kunne han ikke helt holde, men det var tæt på!

Vi havde været på tur rundt på det meste af Tasmanien, samt på Bruny Island, og overalt var der mange dyr ude i naturen - bare ikke en koalabjørn. Så da det nærmede sig min afgang tilbage til Danmark, tog vi ind i en dyrepark lidt udenfor Hobart (forøvrigt samme dyrepark, som den kronprinseparret, sammen med den lille prins Christian, besøgte under lilleprinsens første besøg på Tasmanien). Her skulle der være en mulighed for at komme tæt på koalaen.

Dyreparken havde to koalabjørne - men de var begge i bure, så man kun kunne betragte dem udefra - lige indtil dyrepasseren gik ind og tog en af bjørnene med ud til det ventende publikum. Og her fik jeg lejlighed til at komme helt tæt på koalaen - dog måtte jeg ikke bære bjørnen, men mindre kunne jo også gøre det.

Og min gamle ven kunne så sende et billede til Norge, hvor jeg stod sammen med en koalabjørn.


Om at gå med hat

På alle billeder af mig i Australien, går jeg med hat.  I Australien lærte jeg at gå med hat hele tiden, når jeg var udendørs, for hver gang vi gik ud af døren, blev jeg gjort opmærksom på, at jeg skulle huske hatten. Og når man ser på personerne i det australske by- og landbillede, så har næsten alle en hat på hovedet.

Nu har jeg i forvejen ikke ret meget hår på hovedet, så alene det burde være nok til at gå med hat, men solen i Australien er så stærk, at hatten er en uundværlig påklædning. Derfor har jeg taget denne del med mig tilbage til Danmark, så selv her i det danske klima, vil man kunne møde mig med en australsk hat.

Foto: Erik Rudolf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar