mandag den 21. april 2014

Hjem igen fra Hovedlandet

Trollingbåde på "M/F Hammerodde"
Kl. 06:10 lagde vi til i Rønne med skibet "M/F Hammerodde", efter at have afsejlet fra Køge kl. 0:45 i går nat. Vi afsejlede et kvarter senere end tidsplanen, da skibet skulle have udskiftet en defekt pumpe.

Nu er jeg sådan indrettet, at jeg ikke annoncerer - på hverken blog eller facebook, når vi er ude og rejse, da jeg ikke ser nogen grund til, at fortælle at huset står tomt.

Nu betyder det nok ikke det helt store, da vi har nogle gode naboer, som holder huset under opsyn. Men hvorfor give svage sjæle idéer i den retning?


Aktuelle blogindlæg

Inden vi tog til det "synnejyske", tog jeg en del aktuelle billeder fra Bornholm, så jeg kunne skrive nogle nye indlæg til bloggen, mens jeg var i Sønderjylland. Hvis nogen har undret sig over, at dette har kunnet lade sig gøre?

"Hammerodde" havde en del trollingbåde med til Bornholm, da tiden nærmer sig den store fiskekonkurrence i Tejn. Egentlig havde vi forventet, at skibet var halvtomt, men de tilrejsende trollingfiskere ville det lidt anderledes.


Der er allerede dømt hygge i bådene

Mere varmt i Sønderjylland

Da vi kørte i land i Rønne, var solen allerede godt på vej op over Bornholm, selv om den kun lige var stået op. Joh, vi var kommet tilbage til solskinsøen.

Nu havde vi for den sags skyld ikke manglet sol i Bevtoft, da vi begge havde fået en del sol i ansigtet under opholdet. I den egn af landet, er de kommet lige lidt længere mod sommeren, end vi er på Bornholm. Det kunne tydeligt mærkes.



Lige så stille bliver Tejn havn igen fyldt op med både
Tejn havn er trolling klar

En tur ned til Brugsen i går fortalte mig, at det ser ud til, at årets Trolling Master Bornholm, vil være i samme vejrlig, som det plejer for dette arrangement - sol over Østersøen og Bornholm.

Sidste år fik vi mange rekorder i Trolling Master Bornholm - bliver de slået i år? Antallet af både er allerede på rekordlisten.

Jeg tror deltagerne allerede nu kan glæde sig til, at startsskuddet affyres på ydermolen i Tejn havn.

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar