lørdag den 12. april 2014

Naturbilleder af Joel Andersen

Blå oliebille på græs i haven i Kregme
Det er efterhånden en tradition, at fotografen, Joel Andersen, sender mig nogle af sine pragtfulde naturoptagelser, som jeg så kan videregive her på bloggen. Denne tradition er jeg ret glad for.

Denne serie billeder viser også lidt at naturens grumme side, en side vi nok er tilbøjelig til at vende "det blinde øje" til. Men da dette er et af naturens naturligste ting, har jeg selvfølgelig valgt at tage omtalte billede med.

De karakteristiske følehorn, er et af kendetegnene for den blå oliebille

Den blå oliebille

Da Joel Andersen var ude og slå græsset i haven i Kregme - forøvrigt for første gang i dette forår, stødte han på den blå oliebille. Vi andre havde nok ikke lagt mærke til insektet, men en fotograf, der har specialiseret sig i, at tage nærbilleder af meget små dyr og insekter, har helt automatisk øje for den slags.

Vor danske oliebille er beslægtet med den noget mindre spanske flue - ja, den der i tørret og pulveriseret form, er kendt og brugt som potensmiddel, idet billen, efter hvad der fortælles, kan fremkalde en kraftig, men også smertefuld erektion, ved indtagelse. Dog skal man lige have for øje, at både den spanske flue og oliebillen, er meget giftige - og kan medbringe dødsfald ved indtagelse. Så hvis nogen har fået idéer i den retning, så hold jer hellere til viagra pillen!

Den blå oliebille har en del tilfælles med gøgen, når vi kommer ind på billens formering. Hunnen lægger omkring 1000 æg i portioner, som lægges i fugtig jord. Herfra myldrer de små gullige og meget levende laver op, der hurtigt søger op i blomster - med det formål, at gribe fat i benene på vilde bier, der er på jagt efter nektar.

Efter bien er kommet tilbage til sit bo, går oliebillelarven i gang med at æde biernes æg, hvorefter den skifter udseende til en plump larve - der herefter lever af biernes honning. Så larven er en snylter på samme måde som gøgeungen.


Et nærbillede af bægerlav
Bægerlav

Så til en helt anden boldgade - svampearten bægerlav. Bægerlav findes i mange afskygninger, hvor en del af dem findes i området i Nordsjælland - lige dér hvor Kregme ligger. Joel Andersen sendte engang  billeder af en Lakrød bægerlav, men det der fascinerer mig ved denne svampeart er de store forskelligheder for denne svamp.

Når man ser på det sidste billede af bægerlav, kan det ligne et helt
Dette billede er et helt kunstvært i sig selv
kunstværk i naturens egen omgivelse. Bægerlav er en meget dekorativ svamp.

Måske oplever læseren ikke helt det samme, som jeg gør, ved Joel Andersens billeder, men jeg glæder mig hver gang til at se, hvad Joel sender mig, for der er altid flere overraskelser i vente ved, at iagttage og søge oplysninger for det billederne viser.

Jeg véd naturligvis ikke alt det jeg beskriver om billederne. En del må jeg læse mig til, hvorefter jeg sammensætter det med min basale viden. Herefter beskriver jeg det så i nogle få sætninger, som jeg finder interessant for billedet. Men jeg får i den grad opdateret min egen viden, og ikke mindst får jeg også mig nogle overraskelser, når jeg sætter mig nærmere ind bag det tilsendte - f.eks. det med oliebillens formering kom noget bag på mig.


En skrubtudses endeligt
En skrubtudse - føde for fugle

Det sidste billede gemmer også på en overraskelse, selv om det er noget makabert at se på, har det sikkert sin helt naturlige forklaring.

Men her vil jeg anvende Joel Andersen egen forklaring på den sendte e-mail:

"Jeg var ude for at se, om skrubtudserne var begyndt at røre på sig. De var der, så jeg tog også nogle billeder af dem, som ligner nogle af dem, du har modtaget før. Hvad jeg ikke før havde set på stedet var, at der lå nogle massakrerede tudser rundt om vandhullet. Lidt makabert at se på! Jeg har læst mig til, at det måske er fugle, hejrer eller lignende, som har taget dem. De tager kun indvoldene af dem, fordi de har nogle giftige kirtler omkring øjnene. Det er den teori jeg har kunne læse mig til." Skriver Joel Andersen.

Det vidste jeg heller ikke!


To typografer

Hvad har Joel Andersen og jeg til fælles - altså lige ud over, at vi er sjællændere og næsten på samme alder? Ja, pudsigt nok fandt vi først ud af det sidste år her på adressen i Tejn. Vi er begge to uddannet som typografer - det grinede vi lidt af.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar