tirsdag den 15. april 2014

Udvidelse af Tejn havn til større jollekapacitet

Der graves dybt i Tejn havn for tiden
Jeg havde egentligt ikke fulgt helt med (er snart 70 år, så jeg er vel lidt undskyldt?) med hensyn til en udvidelse af havnen i Tejn for en større jollekapacitet. Men da jeg kom forbi havnen i dag, stødte jeg ind i et større havnearbejde bag "fiskerikajen" (som jeg kalder den).


Teknik- og Miljøudvalget

Bornholms Regionskommune (BRK), afholdt et møde den 6. juni 2012, hvor et af punkterne var en indstilling af en udvidelse af Tejn havn til omtalte formål. I et resumé fra den 7. maj 2012, godkendte Teknik- og Miljøudvalget et forslag til prioritering af anlægsmidlerne til havne, herunder 300.000 kr. til udvidelse af kapaciteten til joller i Tejn havn.



Jeg håber, at der er en færdig plan for projektet, for det varer
ikke ret længe, før hele havnen vrimler med både og godtfolk
Trolling Master Bornholm

Når jeg så tænker på tilmeldingerne til Trolling Master Bornholm 2014, som nu er oppe på en rekorddeltagelse på 331 både (max. var sat til 300 både), skyldes dette helt klart en udvidelse af havnekapaciteten, idet deltagerkapaciteten først blev udvidet med 25 både, men er endt med 31 ekstra både,

Trolling Master Bornholm, er ikke bare en meget populær fiskekonkurrence i Danmark, for hele arrangementet er et stort tilløbsstykke for alle de nordiske lande - og ikke mindst de lande, der omkranser Østersøen. 

Derfor er en ting er helt sikkert, Tejn havn vil være overfyldt med glade mennesker fra den 30. april til den 3.maj. Så vil du opleve et rigtigt godt arrangement, med masser af drama og aktivitet, så er Trolling Master Bornholm 2014 i Tejn et rigtigt godt bud!  http://www.tv2bornholm.dk/events/trolling.aspx

Foto: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar