lørdag den 10. maj 2014

De lune nordjyder

Erik Krog - på udstilling sammen med nordjyder
Af og til skriver jeg om en episode, jeg har oplevet i mit liv, hvilket dette indlæg bekræfter.


På udstilling i Birmingham

Engang i 80'erne var jeg på en udstilling i Birmingham i England. Jeg boede på et større hotel - et godt stykke fra de store udstillingshaller i byen. På hotellet boede også nogle nordjyder, som jeg havde haft fornøjelsen af aftenen før, da vi havde delt en del øl og Gammel Dansk, som nordjyderne selvfølgelig havde med hjemmefra. Aftenen var forløbet som en blanding af Poul Erik Krogen og Niels Hausgaard, hvor der ikke blev sparet på de våde varer.

Da vi om morgenen gik en tur rundt det store "ta' selv morgenbord", havde en af mine nordjyske venner sit besvær med at beslutte sig med sin morgenmad. Han så meget mistænksom på det store udvalg af æg, bacon, pølser m.v., som englænderne elsker at spise til morgenmad.

Nordjyden kunne overhovedet ikke holde sin afsky tilbage for den engelske form for morgenmad. "Hvem fanden kan æde stegt flæsk om morgenen?", fnyste han. 
Bacon eller ej, for ham var det stegt flæsk, hvilket jeg godt kunne sætte mig ind i, - med tanke på aftenens begivenheder.

Nordjyden fortsatte sin søgen efter noget, der bare kunne ligne dansk morgenmad, men fandt kun de kolde og tørre toast, som der var i overflod af på bordet.

"Har du forøvrigt hørt om ham dartspilleren, som er taget for doping?" Forsøgte jeg mig, da jeg så hvor ubeslutsom min nordjyske ven havde det med brødet. "Næh", var det meget undrende svar, for jeg kunne tydeligt læse en større tænkeboble over mandens hoved, "En dartspiller og doping - manden må sgu da være rablende gal!"

"Dartspilleren havde spist sigtebrød", forklarede jeg med tryk på "sigte", dog uden at vente på det store grin fra ham, da jeg efterhånden havde lært en del om nordjyder, som bekendt ikke bare lader sig dupere - og slet ikke fra en "kjøvenhavnersnue". Min ven gik da også videre, som om han ikke havde hørt pointen, men det varede ikke længe før han knækkede sammen af grin. Han snuppede et par stykker toast og svarede, "Der fik du mig".


En frederikshavner på kontoret

For en del år siden delte jeg kontor med en frederikshavner. Nu er jeg på ingen måde sart, så da frederikshavnerens forlovede ringede, som hun ofte gjorde, blev jeg bare siddende på min kontorstol, selv om jeg kunne forvente en nogenlunde fri samtale fra den side. Kort inde i samtalen spurgte han - ret højlydt. "Er du stadig øm?"

Det var her jeg forlod kontoret.

Foto: Erik Rudolf

2 kommentarer:

  1. Var begyndt at tænke på, om du levede stadig, du er jo før blevet løjet over på den anden side?

    SvarSlet