torsdag den 8. maj 2014

En maj-hilsen fra fotografen Joel Andersen

Gærdesmutte i Kregmehaven
Jeg har allerede nu, først i maj måned, fået en hilsen fra fotografen, Joel Andersen, med rigtig flotte naturbilleder. I den sidste email, fra min gode ven fra Kregme i Nordsjælland, fortalte Joel om en gærdesmutte, som holder til i haven - og det gør den stadig.


Gærdesmutte

Derfor har denne maj-hilsen to ret gode billeder af omtale gærdesmutte fra haven i det Nordsjællandske.
Gærdesmutten igang med sin kraftige kendte sang af triller og fløjtetoner.

Gærdesmutten er en meget lille fugl. Farven er på det nærmeste rustbrun, og så har den ret genkendelige oprette hale, hvilket er et af de helt sikre tegn for fuglen.

Der er ingen forskel på han- og hunfuglen, samt ligner de unge gærdesmutter helt de voksne af slagsen, hvilket på mange måder er lidt atypisk.

Gærdesmuttens meget karakteristiske sang kan høres året rundt, idet sangen også et middel til at fortælle omgivelserne, at dette område er mit fødeområde - og det vil jeg forsvare! Men gærdesmutten har andet i "ærmet" end sangen, da den kan frembringe en "snerrende lyd", der kan sammenlignes med et stykke træ hen over et metalgitter.

Som ynglefugl er gærdesmutten en meget almindelig fugl i Danmark. Den yngler mest i tæt og fugtig vegetation i løv- og nåleskove, dog kan den også ses i buske og krat, som er i nærheden af vand.


Bisolen
Bisol

Det hører vist til sjældenhederne, at Joel Andersen tager billeder af solen, men ingen regel uden en undtagelse, hvilket det næste billede beviser.

En "Bisol" er et atmosfærisk fænomen, som kan optræde i flere former, hvor vor fotograf har fanget ét af dem.

Fænomenet optræder, når sollys reflekteres fra og brydes af små iskrystaller i cirrus- eller cirrostratus skyer, som der nok er tale om på dette billede. Skyerne er hvidlige og danner et fiber slør, der sagtens kan dække hele himlen. Til tider kan de være så tynde, at de næppe kan anes. Skyerne dannes oppe over 6000 meters højde, hvor de kondenserer til iskrystaller.

De optræder normalt som en lys, og til tider en farverig plet på himlen - ca. 22 grader til højre eller til venstre for solen.


En bænkebider - i en større størrelsen end vi plejer at se den
Bænkebider

Så er vi tilbage på Joel Andersens banehalvdel, de helt små insekter, eller mere nøjagtigt, fotografen har "kastet sig over" bænkebideren.

Vi kender alle bænkebideren, som altid findes under et eller andet stykke træ, bark eller i skovbunden.

Bænkebideren er faktisk et krebsdyr, som er en landgruppe af de tanglus som lever i vandet. Bænkebideren har en størrelse på 5-15 mm.

Den er også det eneste landlevende krebsdyr, der ånder ved gæller, derfor er de også meget følsomme overfor lys og udtørring, hvilket er forklaringen på, at vi altid kan finde dem under træ, bark og hvor der er lidt fugtighed. Bænkebideren har bredt sig over hele vor klode, men er helt uskadelig.



Grøn bredtæge - her i medlys
Grøn bredtæge

En grøn bredtæge har en længde på 11-14 mm, og er overvejende grøn, men kan gå over i det mere brunlige i vinterperioden. De yderste led på antennerne kan gå fra det næsten sorte over i det mørkerøde.

Den grønne bredtæge kan forveksles med en gyvelbredtæge, som kan være lysegrøn efter en overvintring, dog har den mere ensfarvede antenner.

Den kan ligeledes også forveksles
Her har Joel Andersen fanget den grønne bredtæge i modlys
med enebær- og fyrrebredtægen.

Den findes på mange forskellige
steder, f.eks. i krat, skovbryn eller i ganske almindelige haver.

Den kan findes i det meste af Danmark, men er dog mere sjælden i det vestlige Jylland.

Det der altid imponerer mig med Joel Andersens billeder er, at han er i stand til, at tage så skarpe billeder af et insekt - og så både i med- og modlys.





En jagtedderkop, der jager helt uden et spin til hjælp
Jagtedderkop og en flue

Jagtedderkoppen kan blive mellem 6 og 20 mm, og også her, som så mange andre edderkopper, er hunedderkoppen større end hannen.

Denne edderkop hører egentlig til skadedyr, dog er det lidt misvisende, for der er ingen grund til at bekæmpe dem. Den er en meget adræt edderkop, som ikke bare løber stærkt, men også kan udføre små spring, og kan derfor hurtigt forsvinde i skovens bunddække.

En flue på et blad - et rigtigt flot billede
Jagtedderkoppen har lange ben, og fanger sit bytte ved at overfalde det i spring, så her afviger den fra de øvrige arter. De har slet ikke noget "fangespin", men anvender spindevorterne til at fremstille en vatagtig ægsæk, som hunnen slæber rundt på.

Denne edderkop er helt almindelig i Danmark og tilhører en langt større familie, som hver for sig - underligt nok - er meget forskellige i udseende og adfærd.

Til slut er der et rigtigt godt billede af en flue. Der skal altså noget til, for at tage billeder af så små insekter - og ikke mindst, en god potion tålmodighed, vil jeg tro.

Alle billeder har Joel Andersen taget i sin have i Kregme.

Foto: Joel Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar