tirsdag den 6. maj 2014

Regeringens sande ansigt

Pia Kjærsgaard (DF), kan næppe være tilfreds med begrebet "nødløgn"
To topembedsmænd er blevet frikendt i Christianiasagen - sagen, hvor den tidligere justitsminister, Morten Bødskov (S), konstruerede en direkte løgn overfor Folketinget, hvor man, som bekendt, ikke må lyve/vildlede.

De to embedsmænd er blevet frikendt, da der i sagen har været tale om en "nødløgn". 

Nu kan de to embedsmænd vende tilbage til deres arbejde i justitsministeriet - en erfaring rigere. En erfaring der (be)viser, at man sagtens kan stikke en løgn, selv om man er ansat i justitsministeriet.

Helt ærligt, en løgn er en løgn - det kan ikke gradbøjes, og slet ikke i vort folkestyre. Hvis dette kan godtages, hvor går så grænsen - og hvordan definerer man en "nødløgn"?

Men frikendelsen og begrebet "nødløgn" viser vor regering sit sande ansigt. Det er næsten det samme som, at klage over politiet, viste en undersøgelse for ikke så lang tid siden. Undersøgelsen viste, at det næsten er en umulighed, at vinde en sag i dette regi.

Begynder det efterhånden ikke at ligne tilstande i en bananrepublik?

Foto: Fra nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar