torsdag den 12. juni 2014

Hestevogne i Almindingen

Den første hestevogn kører over afspærringen 
Under MTB-Stage Race Bornholm, den 29. maj 2014 ved Rytterknægten i Almindingen, stod jeg flagpost inde i skoven.

Egentlig burde vi nok have været to mand på den grusvej - ikke fordi jeg ikke magtede opgaven, men længere nede ad grusvejen, hvor rytterne drejede hen imod mig, burde der have stået en flagpost - for at stoppe hestevogne!!!

Kort efter kom den anden hestevogn kørende













Hestevogne under cykelløb

Nu stod jeg flagpost i en skov, så ingen forventede en form for køretøj på skovvejene - og da slet ikke undertegnede.

Den første hestevogn kørte bare ud på ruten, hvor cykelløbet var i fuld gang. Det eneste jeg kunne gøre var, at håbe på, at der ikke kom nogen rytter farende ud på skovvejen. Vognen fortsatte lige så stille videre, og ramte vort skilt på grusvejen, der bekendgjorde, at her blev der kørt cykelløb. Kusken var åbenbart bedøvende ligeglad med det, for han kørte bare videre.

Hestevognen kørte videre for, at få kunder med på en tur rundt i skoven
Kort efter kom der endnu en hestevogn, og på samme måde kunne jeg bare se til. Fra min post kunne jeg stoppe naturvandre, cykler og motionsløbere - men ikke hestevogne!

Heldigvis kom der ingen cykelryttere, men næste år skal der nok aftales noget, der kan forhindre hestevogne under MTB-løbet, for jeg kan levende forestille mig, hvad der kunne ske med cykelryttere og heste under sådan et løb!

I stedet kunne jeg nyde synet af de flotte hestes traven gennem skoven.

Foto: Erik Krog

2 kommentarer:

  1. det er rart at vide, så det må vi lige tage højde for.... Benny og John m. flere hjalp en op af grøften I mandags, da den havde forsøgt at køre udenom et væltet træ og var endt I grøften ved udsigten I almindingen

    SvarSlet
  2. Nævnte det kort for Benny, da jeg kom tilbage fra posten, men regnede med at vi skulle tage det op senere - så var det, at kom i tanke om, at jeg havde taget billeder af seancen.

    SvarSlet